Da Astralis-holdet i december 2018 kunne løfte endnu et stort trofæ over hovedet, var de ikke bare ubestridt verdens bedste Counter-Strike hold og det første hold nogensinde til at vinde en Grand Slam.
De var også en klar iværksættersucces.
Et lys blev tændt
For at finde ud af, hvorfor det hele startede, skal man helt tilbage til slutningen af 90’erne, hvor Frederik Byskov, der senere grundlagde Astralis, netop var startet i fritidsklubben Trekanten i Odense.
I klubben havde de nemlig et computerrum, der på magisk vis nærmest tryllebandt Frederik.
Ikke fordi han var så nysgerrig på, hvad der var inde i computeren, eller ønskede at lære at programmere.
Han interesserede sig alene for, hvad der foregik på skærmen. Især når det gjaldt shoot’em up spil, som de blev kaldt dengang.
Og da Counter-Strike udkom i 1999, fandt han for alvor sin passion. Også selvom både klassekammerater og familien synes, det var noget mærkeligt noget at beskæftige sig med – og måske decideret usundt at bruge så meget tid på.
Men som med så mange andre iværksættere, gav passionen ham ikke bare lyst til at bruge timer på Counter-Strike. Han fik også hurtigt ambitioner.
”Jeg startede med at spille Counter-Strike som 11-årig, og prøvede i de næste syv år at træne, så jeg kunne blive blandt de bedste spillere i verden. Men til sidst måtte jeg bare erkende, at mit talent ikke rakte til den ambition. Og så var spørgsmålet: Hvad så nu?” fortæller Frederik Byskov.
Entusiasmen drev værket
Da han ikke kunne blive blandt de bedste spillere i verden, fokuserede han i stedet på at færdiggøre sin uddannelse. Og så alligevel ikke. For han kunne ikke helt slippe Counter-Strike communitiet.
For det var ikke bare spillet, der længere trak. Også de mange venner og ligesindede han havde fundet gennem chatfora og LAN-konkurrencer i diverse gymnastikhaller, hvor man indædt kæmpede om førstepræmien på en ramme Cocio, trak i ham.
”Jeg begyndte at arbejde som frivillig skribent på diverse hjemmesider, og som dommer til nogle af LAN-eventene. Og sådan arbejdede jeg mig gradvist op til at være overdommer ved turneringerne, nyhedsredaktør og samtidig hjalp jeg diverse hold som manager. Så det var helt klart entusiasmen, der drev værket, og sørgede for at holde mig til ilden i mange år,” forklarer Frederik Byskov.
Faktisk var det først i december 2013, 14 år efter han startede i miljøet, at han som overdommer fik sin første løncheck. Det var i forbindelse med en stor Valve-turnering, kaldet en Major, som havde en på det tidspunkt astronomisk pengepræmie på 250.000 dollars.
Fra amatørprojekt til professionel virksomhed
I årene 2014-2015 kunne han godt mærke, at der for alvor var ved at ske noget inden for esport. Hans mangeårige passion og hobbyprojekt var hastigt ved at ændre sig til et globalt og salgbart produkt.
Derfor sagde han sit sikre job op som marketingkoordinator hos en virksomhed, der lavede græspleje til bl.a. golf- og fodboldbaner, og startede sit eget esports konsulentfirma.
”Selvom jeg altid har været bidt af gaming, så ville jeg også gerne have, at langt flere indså det kæmpe potentiale, der ligger i esport. Og det er uanset, om man ville involvere sig som sponsor for at ramme sin målgruppe eller drage nytte af de positive sociale fordele, esport kan skabe.”
Han brugte derfor et år i sit konsulentfirma på at rådgive og hjælpe virksomheder med at involvere sig og investere i esport.
Skulle altid forklare produktet
Møderne med de mange forskellige virksomheder gav ham dog hurtigt én vigtig indsigt. Bortset fra når han talte med folk, der i forvejen var spilentusiaster, og dermed forstod gamingverdenen, så måtte han stort set hver eneste gang bruge tid på at forklare, hvad hans produkt var.
En udfordring som mange iværksættere møder på deres vej.
Esport blev nemlig stadig set som en nørdet og lille amatørsubkultur, og derfor var virksomhedernes villighed til at smide de helt store marketingbudgetter efter et sponsorat der ofte ikke.
For Frederik Byskov, der i 15 år havde været en del af gaming-scenen og vidste, hvor professionelt topholdene efterhånden trænede, kunne opfattelsen af en amatørsubkultur ikke være længere fra virkeligheden.
”Det var jo til tider frustrerende, at man sad med et fantastisk produkt, som folk bare ikke forstod. Og selv om jeg kunne fremvise det ene imponerende tal efter det andet, så var gaming som produkt og brand bare svært at sælge til ikke-entusiaster.”
Hvis man omvendt kiggede på, hvordan medierne stadig beskrev gamere som pizza-spisende blege nørder, og hvordan mange af de større esportshold organiserede og solgte sig selv, så kunne han også godt forstå, hvorfor virksomhedernes opfattelse var, som den var.
Ingen tvivl om, at der lå en stor udfordring forude, hvis man skulle ændre omverdenens syn på esport, og gøre det til en god forretning.
Tid til Organisation 2.0
Skulle esport tages seriøst, var de som udøvere og organisation derfor også nødt til ændre sig og blive mere professionelle. Man måtte med andre ord starte med at ændre sig indefra, hvis dem udefra skulle ændre deres syn på esportsmiljøet.
Og som sagt, så gjort. I januar 2016 kunne Frederik Byskov præsentere et helt nyt professionelt ”produkt”. Den første spillerejede organisation inden for esport: Astralis.
På ganske få måneder var det ikke bare lykkedes ham og medstifter Jakob Kristensen at få Danmarks bedste gamere over på deres nye hold. Det var også lykkedes at få investorer med om bord, som troede på idéen.
”Vi startede med at professionalisere hele organisationen omkring spillerne, så de kunne koncentrere sig 100% om at levere til konkurrencerne. Der blev fastansat en træner, tilknyttet advokater og økonomifolk samt kigget nærmere på, hvordan vi kunne begynde at påvirke medierne og virksomhedernes syn på esport.”
Ting tager dog tid, og der var først med Astralis’ store turneringssejr i 2017, den såkaldte ELEAGUE Major, at de for alvor fik hul igennem til medierne, og hvor de nu begyndte skrive om esport som en seriøs og professionel sportsgren.
”De første ni måneder gik det én vej, og det var ned. Men da RFRSH Entertainment blev bygget oven på, vi fik en sportspyskolog tilknyttet og skarpe folk ansat fra sportsbranchen, så begyndte det at tage fart med både resultater, salg- og PR-delen.”
Der var dog stadig lang vej i forhold til virksomhederne – også selvom tallene efterhånden talte deres tydelige sprog om markedsværdien.
Skulle både opbygge en organisation og et marked
For Frederik Byskov var det nogle ekstremt travle år som leder. For uanset om det var internt eller eksternt, voksede det hele næsten umenneskeligt hurtigt omkring ham.
På få år voksede Astralis og RFRSH Entertainment fra 9 til over 40 ansatte, og med de mange nye folk fulgte også flere meninger og holdninger til, hvordan man gør tingene.
”Der er ingen tvivl om, at det da nogle gange var svært at afgive kontrollen, når man nu var vant til at klare det hele selv. Omvendt var det at få andre kompetencer og mennesker ind omkring virksomheden, nok den vigtigste beslutning vi nogen sinde har taget. Det et simpelthen guld værd at sparre med andre kloge mennesker.”
I forhold til deres kunder begyndte de også at møde virksomheder med langt større marketingbudgetter end hidtil. Virksomheder med nye ønsker og en langt mere professionel tilgang til esport og deres involvering i branchen.
”Med tanke på hvor vi kom fra med stiftelsen i start 2016 og to år senere stod med verdens bedste Counter-Strike hold, så var der for alvor sket noget med opfattelsen herhjemme i Danmark, men så sandelig også noget med markedet, hvorpå vi opererede. Fra at møde virksomheder, der lidt firkantet sagt bare ville støtte det bedste danske hold, til at blive målt benhårdt op mod virksomhedernes andre marketingaktiviteter på en global skala – og skulle bevise at esport altså kunne noget, før vi fik del i pengene, det var en hård kamp.”
Nu skulle der også tænkes langsigtet for at sikre, at esport kunne holde på sigt.
På den måde stod Frederik Byskov med en klassisk iværksætterudfordring: Hvordan udvikler man sig fra lille til stor spiller uden at tabe sit oprindelige værdigrundlag og samtidig sikre et løbende cashflow til forretningen?
Vil sikre fremtidens revenue streams
”Det her er stadig så nyt, at vi på mange områder selv skal skabe vores marked. Og her er det vigtigt, at vi også kigger på, hvordan vi løbende kan skabe indtjening, så det hele ikke lever eller falder på, om man nu kan finde en enkelt investor eller sponsor.”
Frederik Byskov har derfor også trukket sig fra den daglige drift i Astralis og tilknytning til RFRSH Entertainment. Han bruger nu tiden på at kigge på, hvordan de som industri kan løfte den månedlige omsætning, så f.eks. esports-fansene fremover lægger flere penge i sporten end de gør i dag.
Gode råd til andre startups
Selvom Astralis vækst på mange måder har været en startup på steroider, så har Frederik Byskov stadig nogle klare råd til andre virksomheder, der også vokser hastigt med et unikt produkt.
- Vær tro mod dine egne værdier. Hold fast i, hvad der gav dig gnisten til at starte med, så du holder entusiasmen og energien. Og husk at sig nej til opgaver, hvis de ligger for langt fra dine værdier, og det du brænder for – også selvom kunden presser dig
- Accepter at du ikke kan alt. Lær at giv slip og få folk ind med andre spidskompetencer i virksomheden – og respekter at de har deres fagområde og viden, så du giver dem plads til at handle og være dygtige på deres felt
- Byg et netværk op tidligt. Det er bl.a. vigtigt, når du skal ud og finde nye kompetencer til virksomheden
