SikkerDigital er skabt ud fra et ønske om at højne kendskabet til cybertruslerne og kontinuerlig forbedre bevidstheden om, hvordan truslerne imødegås med sikker adfærd.
”Danske virksomheder vil helt sikkert blive ramt af flere og mere sofistikerede cyberangreb i fremtiden, så der er i den grad brug for en fortsat cyberinformationsindsats overfor både virksomheder, borgere og myndigheder,” siger Bjarke Alling, formand for IT-Branchens sikkerhedsudvalg og koncerndirektør i Liga ApS.
IT-Branchen støtter derfor også Digitaliseringsstyrelsens og Erhvervsstyrelsens initiativ for bedre digital sikkerhed og håber, at I som medlem af IT-Branchen også vil være med til udbrede kendskabet til siden.
“Måske bør man som it-leverandør også selv benytte muligheden for at kigge indad og overveje, om man er helt på plads med it-sikkerheden. Det kan i hvert fald ikke skade,” udtaler Bjarke Alling.
Gode konkrete værktøjer til virksomheder
Virksomheder kan bl.a. lave et hurtigt gratis sikkerhedstjek, og få konkrete anbefalinger til, hvad de kan forbedre i virksomheden.
Generelt har sikkerdigital.dk fem gode råd, der styrker it-sikkerheden i virksomhederne:
- Få overblik over vigtige data og systemer
- Opdater programmer og styresystemer
- Invester i en it-sikkerhedspakke med backup
- Få gode digitale vaner
- Stil krav til sikkerheden hos it-leverandøren
Med Privacykompasset kan de også gratis teste, om de lever op til de nye krav i forhold til Persondataforordningen.
Er virksomheden ramt af f.eks. hacking, DDos eller cybersvindel, er der også gode råd at hente på siden.
Hvis du vil vide mere
Du kan altid få hjælp og finde svar på vores temaside om persondataforordningen eller deltage i en af vores arrangementer om emnet.
Er du interesseret Databeskyttelse og Privacy generelt, skal du måske være med i IT-Branchens it-sikkerhedsudvalg.
Kontakt Martin Jensen Buch, hvis du vil høre mere om, hvad udvalget laver.