Møde om kriminelle banders online rekruttering af børn og unge

I fredags var IT-Branchen taget til Sverige for at diskutere, hvad man kan gøre for at forhindre, at kriminelle bander rekruttere børn og unge via online platforme.

På vegne af bl.a. Meta, Google, TikTok og Snap holdt IT-Branchen sammen med vores svenske pendant TechSverige i fredags en rundbordssamtale under overskriften Nordic Tech Forum.

I mødet deltog den svenske justitsminister Gunnar Strömmer (M), repræsentanter fra de øvrige nordiske brancheorganisationer samt organisationer og eksperter, der arbejder med kriminalpræventive tiltag og unge.

Dette sker på baggrund af flere episoder, som også har været beskrevet i medierne, hvor børn og unge er blevet rekrutteret til kriminalitet på tværs af de nordiske grænser.

Mødet havde i høj grad fokus på at få større indsigt i, hvordan de unge rekrutteres til kriminalitet og hvilken rolle onlinemiljøet spiller heri. Formiddagen bød derfor på væsentlige bidrag fra bl.a. Politiet og myndigheder med fokus på udsatte unge.

Formålet med Nordic Tech Forum er at øge forståelsen for, hvordan mindreårige rekrutteres til bandekriminalitet, hvilken rolle onlinemiljøet spiller og hvordan tech- og platformsvirksomhederne bedst kan bidrage til at forhindre, at dette sker.

Initiativet er taget i forlængelse af et møde mellem de nordiske justitsministre i Sverige i efteråret. Ministrene mødes igen d. 9. december i København.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *