Danmark mangler digital beskyttelse

Der er netop afsat 3,5 mia. kr. af til at styrke Danmarks forsvar. En del af disse penge bør gå til at styrke Danmarks cyberforsvar, da det er her, vi først vil blive ramt af angreb.

Danmark mangler digital beskyttelse

Danmark har i over 60 år investeret massivt i at etablere et af verdens mest avancerede, digitale velfærdssamfund.

Vi har også opnået massive samfundsmæssige gevinster gennem digitalisering. Men vi har ikke haft øje for, hvad de investeringer har af sikkerhedsmæssige konsekvenser, og har derfor ikke investeret rettidigt i beskyttelsen af det digitale Danmark.

Krigen i Ukraine har været en øjenåbner for os alle. Med ”Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik” er der i lyset af Ruslandskrisen truffet politisk beslutning om at afsætte en reserve på 3,5 mia. kr. årligt i 2022 og 2023 til at styrke Danmarks forsvar og beredskab.

Der er dermed sat en økonomisk ramme for Danmarks indsats ift. at beskytte os mod ondsindede stater de næste år. Nu starter forhandlingerne om, hvad pengene lidt mere detaljeret så skal bruges til.

Der skal sættes penge af til digitalt forsvar

Vi er nødt til at gøre op med den måde, vi i Danmark historisk har bedrevet forsvars- og sikkerhedspolitik på. Verden har nemlig ændret sig.

Det mest sandsynlige form for angreb mod Danmark vil i dag ske i form af en cyberkrig. Disse typer af angreb vil kunne få store konsekvenser for danskerne og danske virksomheder også inden for landets grænser.

Derfor er det altafgørende, at en væsentlig del af disse midler anvendes til at styrke Danmarks cyberforsvar og -robusthed. Skal vi kunne fungere som samfund og nation, skal vi kunne opretholde vores digitale infrastruktur og forsyningsveje.

Fra politisk side er man derfor nødt til at tænke ”forsvar” mere bredt og allerede nu igangsætte flere indsatser, så vi gør os langt mere modstandsdygtige overfor cybertrusler og -sårbarheder.

IT-Branchens forslag til konkrete cyberindsatser

Konkret foreslår IT-Branchen, at Folketingets partier på kort sigt prioriterer følgende indsatsområder i regi af den afsatte reserve på 3,5 mia. kr. årligt i 2022 og 2023:

1. Styrkelse af robustheden i offentlige it-systemer og kritisk national infrastruktur
Sikkerhedsniveauet i dag er utilfredsstillende. Derfor bør vi investere markant i at højne it-sikkerhedsniveauet i kritiske, offentlige it-systemer og infrastruktur, så vi er bedre sikret mod økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser af destruktive cyberangreb.

2. Styrkelse af cyberforsvaret i de danske virksomheder
IT-Branchen anbefaler etablering af en uafhængig organisation, der via et offentlig-privat samarbejde skal varetage opgaven med at indsamle og dele viden om cybertrusler og -hændelser på tværs af offentlige og private videnkilder og komme med råd og aktuelle anbefalinger, som virksomhederne kan tilgå og agere proaktivt og operationelt på.

3. Øget og accelereret uddannelse af specialister
Danmark står med en akut mangel på cybersikkerhedsspecialister. Det er en kæmpe hæmsko for Danmarks cybersikkerhed, og flere specialister skal uddannes i en fart.

4. Øget cybersikring af det digitale, danske forsvar
Der er behov for en styrket cybersikring af platforme og våbensystemer, der bliver mere og mere digitale og forbundne.

På længere sigt – og i regi af den planlagte stigning i Danmarks udgifter til forsvar og sikkerhed til varigt 2 pct. af BNP – foreslår IT-Branchen, at man fra politisk side prioriterer følgende indsatser:

  • National rolle- og ansvarsplan for fremtidens digitale Danmark
  • Iværksætterprogram for øget cyber- og informationssikkerheds-innovation
  • Øget forskning og udvikling inden for cyber- og informationssikkerhed
  • Nationalt kompromis og samtænkning af ”styrkede indsatser”
  • Internationalt cyberhåndslag

Du kan læse alle IT-Branchens initiativer til et styrket dansk cyberforsvar her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.