Den danske telebranche har gennemgået en markant effektivisering. Fra 2015 til 2025 faldt den reale omsætning blot 2,9 pct., mens antallet af fuldtidsansatte faldt 13,1 pct. Den reale omsætning pr. medarbejder steg derfor 11,7 pct. Branchen omsætter med andre ord næsten det samme, når prisudviklingen er regnet fra, men gør det med en væsentligt mindre arbejdsstyrke. Det viser de netop offentliggjorte økonomiske nøgletal fra Digitaliseringsstyrelsen.
2025 bryder den positive udvikling
De nye tal viser samtidig, at effektiviseringen ikke fortsætter automatisk. I 2025 steg beskæftigelsen med 0,8 pct., mens den inflationskorrigerede omsætning pr. medarbejder faldt med 1,2 pct.
Statistikken kan ikke forklare, om udviklingen over de seneste ti år skyldes ny teknologi, outsourcing, konsolidering eller ændringer i selskabernes aktiviteter. Men 2025-tallene viser, at branchen ikke uden videre kan regne med fortsatte produktivitetsgevinster.
Prisudviklingen spiser omsætningsvæksten
Telebranchen omsatte i 2025 for 46,6 mia. kr. Det var 1,4 pct. mere end året før. Korrigeret for prisudviklingen faldt omsætningen imidlertid med 0,5 pct. til 38,4 mia. kr.
Væksten var desuden koncentreret omkring mobiltelefoni. Her steg omsætningen med 4,2 pct. svarende til 714 mio. kr. Det er mere end branchens samlede vækst på 665 mio. kr. Fastnet bredbånd voksede blot 0,4 pct., mens omsætningen fra tv-distribution faldt med 1,2 pct. og fastnettelefoni med 10,7 pct.
Indtjeningen og investering falder samtidig
Det mest markante signal ligger i indtjeningen. Branchens driftsresultat før renter og skat, EBIT, faldt 17,9 pct. i løbende priser og 19,4 pct. i faste priser. Overskudsgraden gik fra 6,1 til 5,0 pct. Det er det laveste niveau i den sammenlignelige serie fra 2014 og frem.
Også investeringerne faldt. De samlede investeringer faldt 7,1 pct. til 8,6 mia. kr. og er dermed gået tilbage tre år i træk. Siden toppen i 2022 er niveauet faldet 23,7 pct. i løbende priser. Faldet ramte især fastnettet, hvor investeringerne blev reduceret 17,1 pct. Investeringerne i selve kernenettet faldt 27,9 pct., mens mobilnettet gik 6,2 pct. tilbage. Kun kategorien øvrige investeringer voksede, med 7,0 pct.
Udbygningen er ikke færdig
Investeringsstatistikken kan ikke i sig selv forklare, hvorfor niveauet falder. Store netprojekter gennemføres ujævnt over tid, og et lavere beløb i ét år er ikke det samme som, at selskaberne har sat udviklingen i stå. Men tallene kan heller ikke afvises som et naturligt hvil efter udrulningen af fiber og 5G. Når real omsætning, indtjening og investeringer falder samtidig, er det relevant at spørge, om branchens investeringskraft følger med de nye opgaver.
Teleaftalen fra 2025 bygger netop på, at et fortsat højt privat investeringsniveau er nødvendigt for en robust og fremtidssikret digital infrastruktur. Aftalen peger på behov for mere kapacitet, højere sikkerhed og robusthed samt forberedelse til blandt andet 6G og satellitkommunikation. Den nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed 2026-2029 understreger samtidig, at virksomheder i kritiske sektorer siden NIS 2-lovens ikrafttræden skal leve op til skærpede krav til cybersikkerhed og hændelsesrapportering. Det dokumenterer ikke, hvor mange milliarder telebranchen skal investere, men det gør det klart, at investeringsopgaven ikke er afsluttet.
Teleinvesteringer er også en sag for resten af techbranchen
For IT-Branchens medlemmer rækker udviklingen ud over teleselskabernes regnskaber. Investeringer i net og drift skaber efterspørgsel efter udstyr, software, rådgivning og sikkerhedsløsninger. Et lavere samlet investeringsniveau kan dæmpe dele af leverandørmarkedet, mens skiftet mod robusthed, cybersikkerhed og softwarebaserede net samtidig kan flytte efterspørgslen til nye kompetencer og løsninger.
Samfundsøkonomisk er indsatsen endnu større. Teleinfrastrukturen er en grundlæggende forudsætning for udbredelsen og anvendelsen af cloud, AI, automatisering og digitale offentlige tjenester. Teleaftalen fra 2025 fastslår både et mål om bedre gigabitdækning og behovet for en robust og sikker digital infrastruktur.
I IT-Branchen opfordrer vi derfor til at rammevilkår, myndighedsprocesser og ny regulering vurderes på, om de understøtter de langsigtede investeringer, der skal holde Danmarks digitale fundament sikkert og tidssvarende.
Om tallene
Digitaliseringsstyrelsens statistik bygger på 186 indberetninger fra udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, svarende til 85 pct. af de adspurgte. Ikke alle udbydere indgår, og de nyeste tal er foreløbige. Beløb er i løbende priser, medmindre faste 2015-priser er angivet. Definitionerne blev ændret i 2014, og længere sammenligninger bør derfor foretages med varsomhed.
