Vi har under coronakrisen set, hvor stor en betydning digitalisering og digitale løsninger har haft for at både virksomheder og hele det danske samfund har kunne holde sig oven vande det sidste år.
Disse positive takter skal forsætte, hvis vi som samfund skal komme mere robuste, bæredygtige og innovative ud af 2021.
Derfor vil vi i år bruge årsmødet til at kortlægge vejene til et reboot af Danmark og til at sparke ind til regeringens digitale partnerskab.
Vi inviterer indenfor til Reboot DK21 fredag den 4. juni kl. 13.00–21.00. Du vælger selv, om du vil deltage fysisk eller virtuelt – begge dele er nemlig en mulighed. Hvis du vil deltage fysisk, er det muligt i både København, Aarhus og Odense.
Hør inspirerende talere og genetabler dit netværk
Programmet for årsmødet vil igen i år være spækket med spændende og inspirerende talere, diskussioner og debatter.
Bl.a. kommer Margrethe Vestager, der er Executive Vice President i EU-Kommissionen, forbi og giver et unikt indblik i, hvordan man digitalt rebooter et samlet Europa efter coronaen.
Herudover vil der ikke mindst også være tid til at netværke. Mødet er samlingspunkt for alle medlemmer af IT-Branchen og den bedste mulighed i løbet af året for at møde andre fra branchen, og hvem ved, måske endda også din næste forretningspartner.
Deltag fysisk eller virtuelt
Vi slår dørene op og byder indenfor tre forskellige steder: Børsen i København, Alfred & Kamilla i Odense og Hotel Royal i Aarhus danner rammerne om den fysiske del af årsmødet.
Alle tre steder slutter vi dagens program af med en dejlig middag, hvor der også vil være muligheder for godt forretningsnetværk. Uanset om du vil deltage fysisk eller virtuelt, skal du tilmelde dig her:
Der er begrænsning på antal deltagere, så skynd dig at tilmelde dig, hvis du vil deltage fysisk. Det er kun muligt for medlemmer af IT-Branchen at deltage og det er gratis – både fysisk og virtuelt.
Vi glæder os til at se dig.