Inden længe bliver dette års Folkemøde igen skudt i gang. Efter en aflysning i 2020 og en reduceret udgave af Folkemødet i 2021, er der lagt op til et brag af en demokratisk fest, når Folkemødet igen for fuld styrke rykker til Allinge på Bornholm fra den 16. – 19. juni 2022.
Folkemødet er Danmarks største demokratiske festival, hvor op til 114.000 har deltaget på et møde. Folkemødet er stedet, hvor du møder politikere og meningsdannere i øjenhøjde og gummistøvler. Her er der plads til at rejse alle debatter – lige fra de højaktuelle til de mere skæve nogle af slagsen. Det er med andre ord stedet, man skal være, hvis man har noget på hjertet.
”Folkemødet er hvert år en sand fornøjelse. Det er dejligt at se, at vores IT-paratskib altid danner ramme om mange forskellige debatter, hvor publikum strømmer til for at lære nyt om it og digitalisering. Vores smukke skib er blevet et vartegn på Folkemødet, og noget som folk lige skal forbi, når de besøger Folkemødet. I år håber vi, at vi også får dig med ombord,” udtaler Mette Lundberg, direktør for politik & kommunikation i IT-Branchen.
Skal du med ombord?
IT-Branchen inviterer hvert år medlemmer med ombord, så skibet bliver samlingspunkt for masser af spændende debat og perspektiver om digitalisering og it.
Mange medlemmer af IT Branchen har igennem årene lavet spændende og velbesøgte debatter på skibet, og du har også mulighed for at være med. Så har du en god idé eller et fedt forslag til debat eller indslag? Så stiller IT-Branchens sit erfarne crew og platform til rådighed, så det bliver rigtig nemt at blive aktiv på Folkemødet.
Er din virksomhed lille- eller mellemstor, så tilbyder vi også en fordelagtig rabat på 50% af den endelige pris, så endnu flere har mulighed for at være med.
Vil du gerne se, hvordan det foregik i 2021, da IT-Branchens egen debat løb af stablen, så se med her
Vil du se billeder fra sidste gang Folkemødet var for fuld styrke, så se billeder fra Folkemødet 2019 her
Vil du gerne med?
Kunne du godt tænke dig at høre mere? Eller er du sikker på, at du gerne vil med ombord, når vi drager mod Folkemødet, så er du mere end velkommen til at kontakte Mette Lundberg (mel@itb.dk) eller Ditte Møller Kjeldsen (dmk@itb.dk)
1 svar
Hej Mette m.fl.
Jamen hvor hyggeligt! Vi bidrager gerne til endnu et års interessante, relevante og udbyttegivende samtaler og aktiviteter på Folkemødet – på IT-paratskibet eller på landjorden. Sig bare til. (Der er gode ting at samle op på efter Digital Tech Summit, tilmed.)
Hans