På IT-Branchens årsmøde får vi besøg af erhvervsminister Rasmus Jarlov til en snak om regeringens planer for de digitale område, og hvordan han vil være med til at sikre gode rammer for vores sektor.
Men hvor trykker skoen i hverdagen ude i it-virksomhederne? Er det mangel på kompetencer, kapital eller er det administrative byrder, som er de største udfordringer for din forretning?
Med helt friske input fra jer på, hvordan det står til i branchen, vil vi lægge op til dialog med ministeren og formanden for regeringens iværksætterpanel.
Derfor opfordrer vi varmt til, at du bruger fem minutter på at besvare IT-Barometer 2019, så vi har de nyeste tal og fakta med til debatten.
Vær med i debatten om fremtidens it-branche
På årsmødet inviterer vi alle vores medlemmer til et par intense timers netværk, inspiration og debat i de festlige omgivelser i den smukke Børssal.
Hør blandt andet….
- Erhvervsminister Rasmus Jarlov
- Den kendte iværksætter og investor samt formand for regeringens iværksætterpanel Tommy Andersen
- Vækstkometen Valuar.ai, kåret til ” Best Newcomer 2018” ved Nordic Startup Awards
- Super innovative SupWiz, der netop har modtaget Innovationsfondens Grand Solutions pris
Dagens moderator Esben Bjerre, kendt blandt andet fra Monte Carlo, vil bringe os gennem dagens tætpakkede program med god energi og glimt i øjet.