Danish Digital Award hylder de digitale helte ved at præmiere Danmarks bedste digitale projekter, og igen i år er der masser af gode cases med på shortlisten.
Som Danish Digital Award skriver på deres hjemmeside, er vi kommet langt siden dengang, digitalt arbejde var begrænset til reklamekampagner tilsat strøm.
I dag skal de marketing- og digitalt ansvarlige kunne udvikle og drifte mere komplekse og forretningsorienterede digitale løsninger. Det betyder, at investeringer i stadig mere teknologi og indhold, bliver en forretningskritisk opgave for mange virksomheder og organisationer.
Den udvikling bidrager Danish Digital Award positivt til ved at udpege de bedste i klassen til inspiration for de mange, og derfor er IT-Branchen også stolt medsponsor af eventet ligesom flere af vores digitale bureauer fra vores bureauledernetværk og UX-udvalg er med i de forskellige juryer.
Nu glæder vi os bare til at se, hvem der vinder de forskellige kategorier på torsdag d. 26. august ved det stort anlagte awardshow på Villa Copenhagen.