Hvad må du egentlig?
ChatGPT, Copilot og andre AI-værktøjer er en stor del af arbejdsdagen for mange. Men hvad må vi egentlig dele med dem – og hvornår risikerer vi at komme på kant med GDPR, ophavsret eller andre regler?
Til denne udgave af Vin & Jura får vi igen besøg af Tim Krarup, Advokat og Partner i HortenDahl Advokatpartnerselskab, som gør os klogere på de juridiske spilleregler, når vi bruger generativ AI i hverdagen.
Torsdag den 21. januar 2027, kl. 16.00 – 19.00
Visit Unlimited i Hovedhuset. Helgavej 26, 5230 Odense M
Vi tager udgangspunkt i konkrete situationer, som mange vil kunne genkende:
- Hvilke oplysninger må du skrive ind i ChatGPT, Copilot og andre AI-værktøjer?
- Hvornår bliver brugen af AI et GDPR-problem?
- Hvem ejer egentlig det indhold, AI hjælper dig med at skabe?
- Hvad skal du være opmærksom på, når AI bruges til tekster, billeder og andet indhold?
- Skal du fortælle, at AI har hjulpet dig med et LinkedIn-opslag eller andet eksternt indhold?
- Hvad bør virksomheden have styr på internt – fx retningslinjer for medarbejdernes brug af AI?
Der bliver god plads til spørgsmål og konkrete dilemmaer undervejs – og selvfølgelig et glas vin og tid til netværk bagefter.
Program
16.00: Velkomst
Velkomst og et glas vin, inden vi tager hul på eftermiddagens tema.
16.15: AI på jobbet: Hvad må du – og hvad skal du passe på med?
17.00: Dilemmaer fra den virkelige verden
Vi tager fat i konkrete eksempler: Hvilke dokumenter må du uploade til ChatGPT? Må du bruge AI-genereret tekst på LinkedIn? Og hvad med kundedata, medarbejderoplysninger og billeder?
17.30: Spørg HortenDahl
Medbring dit eget AI-dilemma. Her er der mulighed for spørgsmål, dialog og erfaringsudveksling
18.00: Vin, let middag og netværk
19.00: Tak for i dag
Der er naturligvis mulighed for at blive hængende til et ekstra glas vin
