Vi glæder os til at samle alle vores medlemmer til nytårskur. En time før nytårskuren starter inviterer vi til en eksklusiv introduktion for nye sjællandske medlemmer, der er kommet til i løbet af 2024, hvor vi gerne vil byde jer velkommen til branchefællesskabet på bedst mulig vis.
Regionalchef for Sjælland Anders Lillienfryd vil præsentere jer for vores sekretariat og de mange services, vi håber, I vil få glæde af. Her får du et indblik i de mange fordele ved dit medlemskab og mulighed for at netværke med andre nye ansigter, inden vi slutter os til resten af deltagerne.
Undervejs vil vi også få en eksklusiv rundvisning i Skuespilhuset.
Er du ikke nyt medlem, men gerne vil have et opdateret indblik i medlemsfordelene, er du selvfølgelig også meget velkommen!