CrossFit i Butcher’s Lab

Kom med IT-Branchen til en times intens og sjov træning – vel mødt!

Dato & tidspunkt

Lokation

Butcher’s Lab, Staldgade 22,1699 København V

IT-Branchen inviterer dig til at få pulsen op og styrken i spil! Hver onsdag morgen mødes vi i Butcher’s Lab til en times intens og sjov træning. 

Der er plads til 15 deltagere og vi har den samme træner hver gang. 

Træningen er inspireret af CrossFit, hvor vi fokuserer på: 

  • Cardio og styrke: Vi styrker både din kondition og muskelstyrke. 
  • Koordinations- og makkerøvelser: Samarbejde og præcision i fokus. 
  • Tilpasset alle niveauer: Øvelserne tilpasses, så alle kan være med.  

Vi lover, at du bliver udfordret både fysisk og mentalt. Det handler ikke kun om at være stærk, men også om udholdenhed og samarbejde. Træneren sørger for at guide dig sikkert gennem alle øvelser, så du får det bedste ud af timen – og måske endda opdager nye sider af dig selv! 
 
Kom med til en time fyldt med sved, koncentration og masser af grin – måske endda dagens højdepunkt! 

Hver onsdag morgen kl. 07.00 – 08.00
Butcher’s Lab, Staldgade 22, 1699 København V 

Praktisk information: 

  • Husk træningstøj og et håndklæde til at tørre panden af. 
  • Der er mulighed for bad efter træningen. 
  • Nogle gange slutter vi af med en hyggelig morgenmad for dem, der har lyst. 

Det er gratis for medlemmer af IT-Branchen at deltage, men tilmelding er påkrævet. Max 2 deltagere pr. virksomhed. Hvis der er fuldt booket, er der mulighed for at komme på venteliste. Som udgangspunkt tilmelder man sig én måned af gangen, men det er naturligvis muligt at melde afbud per gang. Skriv til Anders Lillienfryd for at melde afbud eller komme på venteliste.

Vi glæder os til at se dig – vel mødt! 

Træningen udbydes i samarbejde med Hiking Monkey og Henrik Affe Sprechler:

Henrik har en baggrund som professionel soldat, fra politiet, og som en af pionererne inden for dansk CrossFit var han med til at åbne det legendariske Butcher’s Lab i Kødbyen. Han har 30 års erfaring med at undervise og drive det menneskelige potentiale. Læs mere her.