AI i fremtidens finanssektor

Lad dig inspirere af repræsentanter fra toneangivende virksomheder, der allerede har implementeret kunstig intelligens i deres operationer.

Dato & tidspunkt

Lokation

POP2 - P. O. Pedersens Vej 2, 8200 Aarhus N, Denmark

Finanssektoren er under konstant forandring, drevet af ny teknologi, ændringer i kundens forventninger, høj konkurrence og strenge reguleringer. For at lykkes, skal branchen kontinuerligt skabe nye og forbedrede løsninger.

På utrolig kort tid er brugen af kunstig intelligens (AI) i erhvervslivet nået nye højder. Vi inviterer, i samarbejde med Itera og Arrow, til et morgenmøde, hvor vi stiller skarpt på tendenser og aktører, der skubber til grænserne inden for digital innovation i den finansielle sektor.

Lad dig inspirere af repræsentanter fra toneangivende virksomheder, der allerede har implementeret kunstig intelligens i deres operationer. Du vil høre fra blandt andre Danske Bank, Vibrant, Kaunt og Itera.

Program

  • Succeshistorier fra erhvervslivet: Lad dig inspirere af repræsentanter fra toneangivende virksomheder, der enten allerede har implementeret kunstig intelligens eller har det som aktiv del af deres strategi fremadrettet. De vil dele praktiske eksempler på, hvordan AI har forbedret effektivitet, og kundetilfredshed og ikke mindst forandret deres virksomhedsgrundlag.
  • Paneldebat om fremtidens brug af AI i finanssektoren: Lyt til et panel af erfarne erhvervsfolk diskutere anvendelsen af AI i finansielle tjenester og forventninger til brugen af AI fremadrettet. 
  • Netværksmuligheder: Benyt lejligheden til at møde og netværke med branchefolk og ledere, der deler din lidenskab for kunstig intelligens og finans. Det er også for dig, der ”bare” er interesseret i at blive klogere på udviklingen og hvad andre gør.

Onsdag den 7. februar 2024, kl. 08.00 – 10.30
POP2 – P. O. Pedersens Vej 2, 8200 Aarhus N, Denmark

Paneldebat om digitalisering, AI og fremtiden for finansielle tjenester med Stefan Astroza, leder af Financial Services i Itera, som moderator. Øvrige deltagere er Janich Thorsager, Chief Product Officer i Kaunt, Jan Baungaard, IT Tribe Lead, SVP i Danske Bank, Kasper Krog, CEO i Vibrant, Lars Haupt Hansen, Udviklingschef i Itera