Styrken i dansk økonomi hænger uløseligt sammen med vores uddannelsessystem, og vi har brug for en dygtig og innovativ digital arbejdsstyrke, hvis vi skal klare os i den globale konkurrence. Nu mere end nogensinde før.

Verden er ved at forandre sig radikalt og i en sådan grad, at man taler om en ny digital revolution, der grundlæggende vil ændre verden, som vi kender den i dag.

I en sådan verden er det altafgørende, at vi ruster vores børn til at kunne forstå, tænke og skabe i en digital økonomi. Danmark skal ikke ende som en nation af superbrugere men være med til at skabe de digitale løsninger, der definerer fremtiden.

Derfor skal vi ruste vores børn og unge med færdigheder til det 21. århundrede – ikke mindst helt nye digitale kompetencer. Det er nemlig den generation, der skal sørge for, at Danmark også fremover er helt i front som videnssamfund, og som frontløber i den globale konkurrence.

Børn og unge skal tænde på teknologi og it

It på linje med dansk og matematik
Alt fra termostater til biler og hele fabrikker bliver intelligente og digitale. Men det er ikke længere nok, blot at kunne betjene disse ting, hvis vi som samfund fortsat skal vise vækst og velstand.

Grundvilkårene ændrer sig, og det sker hurtigere end nogensinde før. Skal vi som samfund kunne udnytte mulighederne i den hastige digitalisering, er der også behov for helt nye færdigheder og et helt nyt grundfag i folkeskolen: It.

Børn og unge skal med it som fag, få redskaberne til at være kreative, skabende og problemløsende gennem teknologi. Vi vil med andre ord hjælpe børn og unge til at blive klar til at agere i den digitale verden, så de kan være en aktiv del af vores arbejdsstyrke og i vores samfund.

Vores vision er, at få børn og unge til at tænde på teknologi og it – og at gøre it til en del af den almene dannelse i folkeskolen.

Vi skal skabe et engagement og en lyst hos børn og unge til at arbejde innovativt med it, og til at de forstår den bagvedliggende logik i de produkter, de bruger til dagligt, så de kan gribe de muligheder, der findes i digitaliseringen til glæde for dem selv og for Danmark som helhed.

Coding Class i folkeskolen
IT-Branchen har derfor sammen med en række medlemsvirksomheder og i tæt samarbejde med  kommuner, Styrelsen for IT- og Læring samt Coding Pirates skabt Coding Class, hvor et antal sjetteklasser over et år, vil få it som fag i skolen.

Et pilotprojekt der først og fremmest skal få børn til at tænde på it og teknologi, men som også skal være med til at sætte it-undervisning på dagsordenen, så vi i sidste ende kan få et kreativt og skabende it-fag indført som en fast del af folkeskolens pensum.

Coding Class er allerede i gang, men vi søger flere partnere, der deler vores vision, og som gerne vil biddrage til at give vores børn og unge den nødvendige digitale ballast. Er du en af dem?

Læs mere om Coding Class

Minister på besøg i Coding Class

På besøg i en Coding Class

Souschef: Coding Class er en naturlig udvidelse

Kick-off Coding Class i Vejle

Børnene er klar til kodning – hvornår bliver de voksne?

Uenighed om it på skoleskemaet

Nu kommer it på skoleskemaet

Lærke og Ida Marie: Vi vil kode i skolen

Tag junior med til Årsmødet

Hvad skriver pressen?

Undervisningsministeren vil sætte gang i it i folkeskolen: Børn skal kunne skabe med it og teknologi i alle fag

Computerworld: Coding Pirates formand advarer: Programmering skal på skoleskemaet nu eller bliver Danmark hægtet af.

Jyllandsposten: Desperate it-firmaer mangler hjerner og vil lære folkeskolebørn at programmere

Politiken: Sæt it på skoleskemaet: Danske unge halter bagefter

Politiken: Virksomheder sætter it-kodning på skemaet i forsøgsklasser

TV Syd: Kodning af computere er fremtiden i folkeskolen

Vejle Ants Folkeblad: Seks folkeskoleklasser lærer at kode - Minister fulgte med

Vejle Amts Folkeblad: Vejle-elever lærer at kode  – IT-Branchen støtter

 

 

Coding Class | Hvem er med  | Bliv partner | Konceptet | Netværket

 

 

Du er her