Evnen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere er altafgørende for it-virksomheder, men det har før været vanskeligt at få præcis viden om de faktiske lønforhold i branchen – især når det drejer sig om specialiststillinger.
Derfor lancerer IT-Branchen igen i år en stor skræddersyet analyse af de danske it-lønninger, så ledelsen altid har opdateret information om branchens aktuelle lønforhold, når de skal forhandle løn og arbejdsvilkår.
“It-virksomheder skal kunne tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere, og lønnen er ét af redskaberne med betydning”. Her er det afgørende at have dybdegående faktuel viden om markedsniveauet. Derfor tilbyder vi en lønstatistik til medlemmer af IT-Branchen, men vi har brug for jeres bidrag med egne løntal,” siger Bjørn Borre, Direktør for forretning og medlemsservice i IT-Branchen.
Deltag og få gratis adgang
Som medlem af IT-Branchen har I mulighed for at få gratis adgang til dette unikke værktøj. I skal blot deltage og bidrage med oplysninger til lønstatistikken.
Med rapporten vil virksomhedsledere kunne se lønstatistik fordelt på bl.a. titel, landsdel, bonusordning og pension.
Rapporten er kun være tilgængelig for direktører og HR-ledere og ikke for medarbejdere. Data indsamles og analyseres af eksternt lønstatistik-bureau, og offentliggøres kun i rapport-form i aggregeret og anonymiseret opsætning.
Hverken IT-Branchen eller andre medlemsvirksomheder har adgang til de indmeldte rådata, der også slettes efter brug.
Branchens lønstatistik blev sidste år baseret på data fra over 6000 medarbejdere i it-branchen og udarbejdes som minimum hvert andet år.
Kontakt Bjørn Borre, på bjb@itb.dk, hvis du vil vide mere, ønsker at deltage nu, eller bestille Lønstatistik 2018, når den udkommer.