Lagerstyring på direktionsgangen

Når man har 1.000 internationale forhandlere, en produktiv designafdeling, BTC-salg og webshops, så bliver der i den grad langet tøj over disken. Og det stiller krav til lagerstyringen.

Lagerstyring på direktionsgangen

Tidligere havde COZE AARHUS en mere traditionel lagerstyring, men da de for nogle år siden skulle lægge produktionen ud til underleverandører, var det naturligt også at gentænke økonomi- og lagerstyringen, så den kunne følge med virksomhedens visioner.

Et system, der bruges i hele organisationen

Man ønskede et lagersystem, der både kunne bruges af medarbejderne på lageret, gav værdi for medarbejdere i andre afdelinger og som kunne benyttes som et ledelsesværktøj.

Lagermedarbejderne blev derfor involveret helt fra starten, så de kunne komme med input til, hvad der kunne være smart og praktisk i det nye system.

Den tidlige involvering sikrede bl.a., at lagerstyringen også omfattede liggetider, cykliske optællinger, omsætningshastigheder og interne plukkøer.

Virksomheden fik også integreret lagerstyringen til intranettet, så alle medarbejdere har overblik over KPI’erne, som eksempelvis tab på debitorer, omsætningshastighed og andre nøgletal.

KPI’er, der helt enkelt er lavet som blinklys, og får alle i virksomheden til at holde øje med, om der er steder, hvor KPI’erne blinker faretruende, så de kan reagere på det med det samme.

Samtidig har ledelsen fået statistik om stort set alt, hvad der er på lageret og omkring interaktionen med kunderne. Det betyder, at de hele tiden kan følge og reagere på designs, styles, størrelser og tilbagemeldinger fra forhandler, leverandører og kunder.

En lagerløsning der kan mærkes på bundlinjen

Med det høje detaljeniveau går fejlfinding meget hurtigt, og fejl kan nogle gange helt forebygges.

Alle i COZE AARHUS ved nu, hvor de er på deres daglige mål, og hvor fleksible de kan tillade sig at være i forhold til indkommende ordrer osv.

Det har også givet virksomheden overskuddet til at forbedre serviceniveauet ved f.eks. at bruge mere tid på at vurdere enkelte styles og udvalgte varer – og på at målrette og tilpasse kollektioner og tilbud overfor deres kunder.

COZE AARHUS nævner normalt ikke tal, men de vil godt afsløre, at de allerede to år efter implementeringen næsten havde fordoblet deres toplinje og mere end tredoblet deres bundlinje.

Lagerløsningen er leveret af ADDvision.