Regeringen har for nyligt etableret et nationalt cybersikkerhedsråd, og her er formanden for IT-Branchens it-sikkerhedsudvalg, Bjarke Alling, blevet udnævnt til at agere privat formand.
I en ny artikel bragt af Altinget, påpeger Bjarke hvor vigtig og alvorlig agendaen omkring it-sikkerhed og cybersikkerhed er.
“De næste ti år fra nu af bliver præget af cybersikkerhed. Vi har hidtil beskæftiget os med at udbrede og åbne nettet, nu skal vi bruge ti år på at gøre det sikkert – uden det koster på anvendeligheden,” udtaler Bjarke Alling og tilføjer.
“I mit almindelige arbejde, både i It-Branchens sikkerhedsudvalg og i Liga, hører jeg, at det er vanskeligt at få anerkendt de her udfordringer på ledelsesniveau. Det løses ikke ved anskaffelse af et nyt produkt eller en enkelt investering. Der skal mere til. Der skal forandres grundlæggende.”