Bæredygtighed – sådan kommer du i gang

Som virksomhed er der mange fordele at høste, ved at integrere bæredygtighed i sine arbejdsgange. Rapporter viser, at markedet for bæredygtighed vil have en værdi på 60 milliarder årligt i 2030.

Baeredygtighed - saadan kommer du igang

Når vi taler om bæredygtighed, betyder det at skabe forretning, der bidrager positivt til vores planet og velfærd. Her finder du IT-Branchens gode råd og guides til at komme igang.

Bæredygtighed har altid været en stor del af det danske forretningsmarked, og Danmark har historisk set været anset som en rollemodel især inden for områder som energi, vand og sundhed. En rapport udarbejdet af Dalberg for Udenrigsministeriet i januar 2019 viser, at det at arbejde med de velkendte Sustainable Development Goals, (på dansk verdensmålene) i 2030, vil have en årlig markedsværdi på 60 milliarder kroner.

Et teknologisk landskab i ændring

Flere forskellige megatrends spiller ind i det store fokus på bæredygtighed såsom en øget population, klimaændringer, ressourceknaphed m.m. Men hvad der i den grad også vil komme til at spille ind, er den teknologiske udvikling og det højt digitaliserede samfund, vi lever i. Teknologisk innovation gør det muligt at arbejde på nye og mere effektive måder, der kan skåne miljøet og forbedre den verden vi lever i.

Hele digitaliseringsagendaen har derfor fået en central rolle, når man snakker om bæredygtighed.

Digitalisering og innovativ brug af data skaber mulighed for at udvikle nye og bæredygtige løsninger med teknologier, som ikke var mulige for bare få år siden. Det betyder, at vi som it-branche spiller en central rolle i den bæredygtige omstilling af vores samfund.

Struktur og strategi er kernen

At arbejde med at integrere bæredygtighed i ens arbejdsgange kan have flere korte eller langsigtede gevinster for ens virksomhed. Gevinsterne kan være mange. Varierende lige fra øget indtjening til penge sparet gennem optimering af processer, omstilling af processer, produkter, værdikæde og i sidste ende udgifter til miljøaftryk elimineret.

At der er så mange tilgange til bæredygtighed kan dog også gøre det svært for virksomheder at komme i gang med at arbejde helt konkret med forretningsområdet.

Hvad der dog er vigtigt, når man som virksomhed ønsker at integrere bæredygtighed i sin arbejdsgang, er, at bæredygtighedsarbejdet skal give mening for den overordnede vækststrategi og de kunder, du servicerer. På den måde får man som virksomhed styrket forretningen ved at arbejde med bæredygtighed på en struktureret og strategisk måde.

Gode råd til den bæredygtige business case

Hvis du mangler inspiration til, hvordan du kan komme i gang med at integrere bæredygtighed i din forretning, har vi her samlet et par gode råd til, hvordan du kan komme i gang. Du kan også kontakte konsulent, Sif Neldeborg, hvis du skulle have yderligere spørgsmål eller interesse i at medvirke i vores bæredygtighedsudvalg.