AI er en af de hotte teknologier, som påvirker vores hverdag, og som der er store forventninger til i fremtiden.

I 2017 investerede europæiske virksomheder f.eks. 7,8 mia. kr. i AI-løsninger, men allerede i 2021 forventer analysevirksomheden IDC, at investeringerne runder 35 mia. kr.

Så der er ingen tvivl om, at det er et område, som erhvervslivet også i fremtiden vil investere massivt i.

Men hvad er hype, og hvad er realiteter?

AI som forretningscase

Hvordan ser det ud med de reelle resultater, hvordan er forretningen og bundlinjen blevet påvirket?

”Du kan høre både drømme og mareridtsscenarier, når man taler om brugen af kunstig intelligens. Men hvad er virkeligheden? Det sætter vi fokus på til dette års Lederdøgn, hvor vi har inviteret kunderne ind for at give et indblik i, hvad forretningspotentialet med AI reelt er,” siger Birgitte Hass, adm. direktør i IT-Branchen.

På Lederdøgnet vil man bl.a. kunne høre AI-cases fra TV2, Rigspolitiet og Jyske Bank, ligesom man vil høre om de mere globale perspektiver i forhold til AI, Kina og den vestlige verden.

Kom du for sent?

Nåede du ikke at tilmelde dig Lederdøgnet 2018, kan du heldigvis allerede nu tilmelde dig Lederdøgnet 2019, så du er sikret en plads.

Der vil også løbende blive publiceret videoer og artikler på itb.dk fra de forskellige talere og eksperter fra Lederdøgnet, så du kan få et indblik i, hvad der blev talt om.