Fra tømrer til cloud-konsulent
“Jeg gik ind ad én dør – og pludselig åbnede der sig ti nye.”
Mark Henningsen er 33 år, far til to – og cloud-konsulent. Men hans karriere startede et helt andet sted.
Han var uddannet tømrer og arbejdede i faget, indtil knæskader tvang ham til at finde en ny retning. Efter en periode som pædagogmedhjælper, og mange overvejelser, faldt valget på IT.
“Jeg brugte allerede min fritid foran computeren, så jeg tænkte: Hvorfor ikke gøre det til mit arbejde?”
Han uddannede sig som webintegrator, multimediedesigner og senere webudvikler, og fik sit første job gennem Epico NextGen hos IT-virksomheden Sac-IT. Via NextGen har nyuddannede IT-kandidater en unik mulighed for at lande spændende jobs hos forskellige kunder i Danmark og Europa. I dag arbejder Mark med cloud og automatisering hos Sac-it – og bruger både sin tekniske forståelse og sin erfaring med mennesker.
For Mark handler IT om:
✔️ Fleksibilitet – mulighed for hjemmearbejde og balance med familieliv
✔️ Udvikling – nye teknologier og konstant læring
✔️ Variation – fra hurtige succesoplevelser til komplekse projekter
✔️ Frihed – mange karriereveje og specialer
“IT er ikke én ting. Du går ind ad én dør – og så åbner der sig en masse nye.”
Til unge, der er i tvivl, siger han:
“Gør det. Der er sindssygt mange muligheder. Du behøver ikke vide præcis, hvad du vil fra start – du finder ud af det undervejs.”
IT er ikke en stereotype. Det er muligheder, udvikling og frihed.
