Hun troede egentlig, hun skulle læse jura
Caroline gik på en samfundsfaglig linje i gymnasiet og regnede med, at hun skulle læse jura.
“Min mor havde læst jura, så det var lidt den vej, jeg kendte.”
IT var ikke en del af planen. Ikke fordi hun ikke kunne lide teknologi. Hun havde altid været god til det. Men hun havde ikke set det som en karrierevej.
Noget af tøven handlede også om studiemiljøet.
“Jeg var lidt i tvivl om, om jeg ville passe ind på en meget klassisk IT-uddannelse.”
Da hun hørte om sundhedsteknologi, faldt noget på plads. En uddannelse, der kombinerer teknologi og sundhed, og hvor fordelingen mellem mænd og kvinder var mere ligelig, end det traditionelt har været.
Det gjorde springet lettere.
I dag arbejder hun med software, der bruges hver dag i sundhedsvæsenet
I dag arbejder Caroline med at sikre, at medicinsk software lever op til kravene. Ikke ved at sidde og kode hele dagen, men ved at få processer, dokumentation og kvalitet til at hænge sammen.
Hun er tæt på udviklingen. Og tæt på de beslutninger, der gør, at noget kan komme sikkert i drift.
Hun er bindeled mellem kunder og udviklere. Hun hjælper med at få ændringsønsker beskrevet, prioriteret og fulgt til dørs. Hun følger op på fremdrift, test og det materiale, der skal være på plads, når noget kan release.
Derudover har hun ansvar for QMS’et, kvalitetsledelsessystemet. Det er rammen for, hvordan man udvikler og dokumenterer medicinsk udstyr. Og en forudsætning for overhovedet at måtte levere det.
“Jeg kan arbejde med mennesker uden at arbejde med mennesker.”
Hun står ikke i klinikken. Men det, hun arbejder med, er en del af hverdagen i sundhedsvæsenet.
“Det er noget, alle læger i Danmark har adgang til. Og vi kan se på tallene, at det bliver brugt absurd meget.”
Det er ikke nødvendigvis synligt udefra. Det er integreret i større systemer. Men det bliver brugt. Hver dag.
En vigtig erkendelse på første semester
Allerede på første semester fandt Caroline ud af noget, hun ikke havde forventet.
“Jeg fandt ud af, at jeg var elendig til at udvikle.”
Hun kunne læse kode. Forstå strukturen. Men hun havde svært ved selv at tænke løsningen frem.
Det var frustrerende. Især når man starter på en uddannelse med en forestilling om, at man måske skal være udvikler.
Men erkendelsen blev også en afklaring.
For hun opdagede, at IT ikke kun handler om at være den, der skriver koden. Der er også brug for dem, der forstår teknologien og kan skabe sammenhæng mellem brugere, krav og udvikling.
“Man skal forstå, hvad der bliver snakket om, og så kunne omsætte det til noget, kunden forstår.”
Det blev tydeligt for hende, at man kan arbejde med IT på mange måder. At teknisk forståelse og evnen til at oversætte mellem fagligheder er lige så vigtig som at kunne programmere.
Praktikken gjorde det konkret
En vigtig del af studiet var praktikperioden.
Her gik teorien fra at være abstrakt til at blive konkret. Hun arbejdede med rigtige systemer og rigtige brugere og fik tidligt ansvar.
“Det er jo nærmest startskuddet på dit arbejdsliv.”
Praktikken gav en forståelse af, hvordan samarbejdet fungerer i virkeligheden. Hvordan krav opstår. Hvordan prioriteringer bliver taget. Og hvordan løsninger skal fungere i en hverdag, hvor tid og kvalitet betyder noget.
For mange blev praktikken også indgangen til job. Flere fik senere ansættelse samme sted, og den tidlige erfaring gjorde overgangen fra studie til arbejde lettere.
Studieliv og fællesskab
Caroline læste på ingeniørhøjskolen under Aarhus Universitet. Studiet var præget af meget undervisning og gruppearbejde og mindre selvstudie, end hun havde forestillet sig.
Man mødte op hver dag. Havde mange timer sammen. Arbejdede tæt i grupper. Det mindede mere om gymnasiet end om det klassiske billede af universitetet.
For hende var det en styrke.
De mange fælles timer skabte et stærkt fællesskab, både fagligt og socialt. Man lærte hinanden godt at kende, fordi man brugte så meget tid sammen.
Der var også mange mundtlige eksamener og intensive forløb. Når der var 24-timers eksamener, sad de ofte på skolen sammen. Nogle gange sammen med studerende fra andre linjer, især software, og hjalp hinanden på tværs.
“Folk var virkelig søde til at hjælpe hinanden.”
Hun fremhæver fællesskabet som en vigtig del af studiet. Fredagsbarer, hytteture og miljøet på tværs af årgange.
“Kæmpe anbefaling at være en del af fællesskabet. Det er dér, du får netværket med dig.”
Det var her relationerne blev bygget. Både de faglige og de personlige. Og flere af dem holder stadig i dag.
IT er bredere, end mange tror
I dag sidder Caroline med kvalitet, dokumentation og dialog på tværs af fagligheder. Hun er tæt på udviklingen, uden selv at være den primære udvikler.
Hun er med, når ændringsønsker kommer ind. Når de skal prioriteres. Når de skal omsættes til noget, der kan bygges. Og når det færdige resultat skal testes og dokumenteres, så det lever op til lovgivningen.
Hun skal forstå det tekniske. Men også forstå brugerne. Og kunne bevæge sig imellem de to.
Samtidig har hun frihed til at forme sin rolle.
“Jeg bestemmer ret meget selv mine arbejdsopgaver.”
Det betyder, at hun ikke er låst fast i én funktion. Hvis hun vil tættere på det tekniske, er der mulighed for det. Nye projekter. Nye kompetencer. Samarbejde med datateamet. Kurser, der åbner nye retninger.
Hun behøver ikke vælge én gang for alle.
IT låser dig ikke fast. Det giver mulighed for at justere undervejs. Og finde det spændingsfelt, hvor man selv trives bedst.
Hvad vil hun sige til en ung, der overvejer IT?
At IT ikke er én ting.
Du behøver ikke være hardcore udvikler. Du behøver ikke have kodet i årevis. Og du behøver ikke vide præcis, hvor du ender.
For Caroline begyndte det med jura. Så sundhedsteknologi. Så en erkendelse om, at udvikling ikke var hendes spor. I dag arbejder hun med medicinsk software, der bliver brugt hver dag i sundhedsvæsenet.
Vejen har ikke været snorlige.
Men den har været mulig.
Og det er måske det vigtigste.
