Antropologisk tilgang øgede omsætningen med 88 %

Da CeramicSpeed, der er en af verdens førende producenter af keramiske kuglelejer til især cykelbranchen, skulle øge deres omsætning, valgte de en digital leverandør, som har et helt unikt afsæt for at analysere kundernes adfærd.

I en cykelproducentbranche med mindst ligeså hård konkurrence som i de professionelle cykelløb, havde CeramicSpeed en ambition om at spurte fra konkurrenterne og øge online omsætningen ganske markant.

De havde allerede en e-handelsløsning og solgte til både private, professionelle, forhandlere og distributører verden over.

Så hvad kunne de gøre for at differentiere sig?

Blød indsigt i en hård verden

Noget utraditionelt for en branche, hvor man normalt måles benhårdt på produkternes materialer, kvalitet og testresultater, tog CeramicSpeed i stedet fat i en eCommerce virksomhed, der som noget helt unikt har en antropologisk tilgang til at udvikle deres løsninger.

Deres speciale er at finde ud af, hvorfor folk tænker og handler, som de gør. Derfor tog eCommerce virksomheden først og fremmest ud til CeramicSpeeds cykelforhandlere for at se, hvordan de køber ind i dagligdagen.

eCommercevirksomheden besøgte også cykelhandlere, der ikke forhandlede CeramicSpeeds produkter ligesom de interviewede interne, men kundevendte specialister fra CeramicSpeed om, hvilke spørgsmål og feedback de typisk fik fra kunderne.

På den baggrund fik Ceramicspeed en unik indsigt i hverdagen hos deres kunder og potentielle kunder, og kunne derfor i langt højere grad skræddersy deres nye e-handelsløsning i forhold til kundernes reelle behov i hverdagen.

Bl.a. fandt de ud af, hvor vigtigt det var, at forhandlerne kunne være sikre på, at de fik de rigtige produkter – og at de præcist vidste, hvor lang tid der ville gå, før tingene ankom.

Det skulle samtidig være let at forstå de tekniske produkter, finde dem og ikke mindst forstå testresultater og monteringsvejledningerne via hjemmesiden.

Resultatet kunne mærkes direkte på bundlinjen

Alle har prøvet at downloade en app eller gået ind på en hjemmeside, som man droppede efter 10 sek., fordi det var for besværligt.

Det ville CeramicSpeed gerne undgå, og derfor var der i den nye e-handelsløsning særligt fokus på, at gøre processerne enklere – ikke bare for kunderne, men også i forhold til virksomhedens eget salgsteam.

Med en omsætningsvækst på 88%, en 3-dobling i salget fra mobiltelefoner og ikke mindst en stigning pr. ordre på 142%, levede løsningen op til de ambitioner, CeramicSpeed havde til deres online forretning.

Samtidig sparer den nye B2B shop, salgsteamet for mange timers manuel håndtering af ordrer, fakturahistorik og generel kundeservice.

Tættere samarbejde om fremtidens KPI’er

Topledelsen afholder nu løbende møder med leverandøren om, hvad der er sket i den forgange periode, og hvad der er af forventninger til fremtiden.

På den måde udvikler man KPI’erne i fællesskab og sikrer, at både virksomhed og leverandøren er enige om de forretningsmæssige prioriteter og dermed også kan videreudvikle løsningen sammen.

I den konkrete case blev løsningen leveret af Oxygen A/S.


Flere digitale cases fra IT-Branchen

Mangler dit succesfulde, digitale projekt på vores side?