En helt unik mulighed for cybersikkerhedsstartups

En uges betalt workshop-forløb i Israel med vejledning fra globalt førende eksperter? Denne mulighed byder sig nu for de mest ambitiøse danske startups inden for cybersikkerhed.

IT-Branchen deltager i et samarbejde med Industriens Fond og Innovation Centre Denmark (ICDK) i Tel Aviv, hvor 10 danske cybersikkerhedsstartups nu får den unikke mulighed at deltage i et ugelangt seminar i Israel – helt uden selv at skulle have pengepungen frem.

Her vil virksomhederne fra den 9-13. august 2021 blive taget igennem et forløb, der er skræddersyet til deres individuelle forretningsområde med en bred vifte af workshops samt muligheden for en-til-en vejledning med førende israelske tech- og cybereksperter.

Formålet med initiativet er at styrke de danske startups’ færdigheder inden for cybersikkerhed og udvikle deres forretningsmodel samt at knytte bånd til det israelske økosystem.

Det er nemlig ikke tilfældigt, at det netop er Israel og israelske eksperter, som har værtskabet for dette forløb. På bare 10 år er landet blevet et hotspot og en førende nation inden for civil cybersikkerhed med hele 450 virksomheder og 12.500 ansatte i industrien.

Der er altså derfor en enorm mængde viden og indsigt at hente på dette seminar, hvor muligheden for at netværke kan sikre jer helt nye forretningsmuligheder i fremtiden.

Alle danske startups eller SMVer inden for cybersikkerhed, der har rejst minimum 500.000 kr. i kapital, kan ansøge om at deltage i Cybersecurity Startup Program i Tel Aviv.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 23. februar, hvorefter der vil være samtaler med relevante virksomheder i marts.

Du kan læse mere om seminaret, og om hvordan I ansøger her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *