IT-Branchens havde til årsmødet sendt to unge reportere, Anne Sofie og Bertram, afsted for at interviewe uddannelses- og forskningsminister, Søren Pind.
De to skarpe reportere, der også er Coding Class elever i 6.X. på Øster Farimagsgade Skole, ville nemlig gerne høre, hvad Søren Pinds holdning er til kodning og teknologiforståelse i folkeskolen.
Søren Pind fortalte, at det er vigtigt, at man ved, hvad der foregår i en digital verden, og kan forstå sammenhængene og de muligheder, der findes med teknologien.
Ministeren var derfor også fristet af at lave et obligatorisk fag i folkeskolen omkring dette, men turde ikke præcis sige, hvad faget skulle indeholde.
Anne Sofie og Betram spurgte også om, hvad ministeren ville gøre for at sikre, at at børn får viden indenfor teknologi og kodning.
Her svarede han, at han ville sørge for, at f.eks. universiteterne stillede krav om, at man skulle kunne nogle bestemte ting, for at kunne komme ind.
Det ville nemlig være med til at sikre, at man både i folkeskolen og på gymnasierne også blev undervist i disse ting.