Fra juni 2025 skal virksomheder og offentlige institutioner i EU overholde en række nye webtilgængelighedskrav fastsat i European Accessibility Act.
En ny lov om webtilgængelighed får effekt fra den 28. juni 2025, og bygger på Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) 2.1 og den harmoniserede standard EN 301 549.
Reglerne vil for mange virksomheder indebære en ret omfattende omstilling af digitale platformes design og funktionalitet, og derfor er det vigtigt, at man allerede nu forholder sig til det.
EU’s fire principper for webtilgængelighed
EU har længe haft en agenda omkring digital inklusion, og hvor offentlige myndigheder siden 2019 har skulle leve op til en række krav, der gør deres hjemmesider og løsninger tilgængelige for folk med handicap.
Det nye er, at private virksomheder også skal leve op til disse krav.
Her er det vigtigt at finde ud af, om hjemmesiden falder ind under definitionen af en e-handelstjeneste. Det kan du læse nærmere om på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.
Generelt er man omfattet, hvis det er muligt at indgå en aftale med virksomheden via hjemmesiden. Dette er f.eks. tilfældet, når en forbruger køber et produkt i en webbutik. Men det dækker også over levering af tjenesteydelser, hvilket gør, at f.eks. foreninger også vil være omfattet.
For at leve op til reglerne for webtilgængelighed skal hjemmesiden være:
- Oplevelig. Al information på hjemmesiden og alle brugergrænsefladeelementer skal præsenteres på en måde, så folk kan opfatte dem med mindst én af deres sanser.
- Anvendelig. Din hjemmeside skal kunne bruges af alle – uden undtagelse, hvilket vil sige, at al navigation og interaktive elementer skal være tilgængelige for alle.
- Forståelig. Du skal sørge for, at hjemmesiden er forståelige for alle – både i forhold til indhold, og i måden brugerne interagerer med din hjemmeside på.
- Og robust. Det betyder, at dit indhold er kompatibelt med en bred vifte af teknologier, browsere, enheder og hjælpemidler.
Derudover skal man udarbejde en tilgængelighedserklæring, som skal ligge på ens hjemmeside. Erklæringen skal indeholde:
- En generel beskrivelse af tjenesten i tilgængelige formater
- De beskrivelser og forklaringer, der er nødvendige for at forstå, hvordan tjenesten skal bruges
- En beskrivelse af, hvordan tjenesten opfylder de relevante tilgængelighedskrav, hvilket man kan læse mere om i bilag 1 i tilgængelighedsloven.
Der er ikke som sådan nogen formkrav til at give oplysningerne. De kan gives i tjenestens almindelige betingelser eller i et tilsvarende dokument. EN 301 549-standarden vil sandsynligvis give et mere klart svar på, hvordan ovenstående oplysninger mere konkret skal dokumenteres, men revisionen af EN 301 549 er sandsynligvis først færdig ved udgangen af 2025.
Polestar har lavet en god tilgængelighedserklæring, som man evt. kan blive inspireret af.
Det koster ikke at leve op til kravene
At EU mener det, kan man også se på de konsekvenser der er for ikke at leve op til webtilgængelighedskravene. Fra juni 2025 risikerer virksomheder:
- Bøder på op til 2% af årsomsætningen
- Tvangsnedlukning af løsninger, er ikke lever op til kravene
- Erstatningskrav fra diskriminerede brugere
Dog er det ikke alle virksomheder, der er omfattet af direktivet. Små virksomheder med under 10 ansatte er undtaget fra tilgængelighedskravene, hvis de samtidig har en årlig omsætning eller balance på under 2 mio. euro.
Har man uforholdsmæssigt store omkostninger ved at skulle leve op til reglerne, så kan man som virksomhed også søge om fritagelse – ligesom hjemmesider, der er udarbejdet før loven træder i kraft, ikke behøver at leve op til kravene, med mindre der foretages større ændringer hjemmesiden efter 25. juni 2025.
Fremadrettet vil EU også inkludere AI-drevne løsninger samt teknologier som VR og AR i direktivet. Hvornår reglerne for disse offentliggøres, er endnu uvist.
Hvis du vil vide mere
