Store som små, nye som gamle medlemmer vil snart fylde en Børssal, der i flere hundrede år har dannet rammerne for stærke forretningsnetværk, gode handler og masser af debat om virksomhedernes vilkår.
Rammerne på Børsen ændrer sig ikke i år, men formatet er moderniseret og forfrisket med bl.a. besøg fra masser af nye it-medlemmer, aktuelle politikere og moderator Esben Bjerre fra Monte Carlo.
At så mange dukker op, skyldes ikke bare muligheden for at møde kollegaer eller udsigten til at få en god dag med masser af ny indsigt.
De dukker også op, fordi der er brug for en alvorlig debat om de væksthæmmere, der lige nu rammer branchen.
De største barrierer for vækst i branchen
Helt nye tal fra vores årlige IT-Barometer undersøgelse viser, at skoen trykker i branchen.
Det er især manglen på it-kompetencer, som 71,4% af it-virksomhederne oplever som den største barriere for vækst i branchen.
En udfordring der er blevet så stor, at næsten halvdelen af virksomhederne har haft ledige it-stillinger, som de indenfor de seneste 12 måneder helt har måtte opgive at besætte.
”Kompetencemanglen kan i den grad mærkes ude i virksomhederne. Over halvdelen af dem måtte udskyde videreudvikling og innovation, mens næsten hver 3. virksomhed helt har måtte sige nej til ordrer og opgaver, fordi de ikke kunne skaffe den nødvendige arbejdskraft,” fortæller Birgitte Hass, adm. direktør i IT-Branchen.
Også bureaukratiet og bøvlet i det offentlige (33,6%) samt den manglende efterspørgsel på innovative løsninger i erhvervslivet (26,9%) ses som markante væksthæmmere for branchen.
De udfordringer skal vi have løst, hvis vi skal sikre vækst og gode rammer for både it-branchen og det danske samfund.
Derfor tag vi også fat om emnerne på årsmødet i en dialog med erhvervsminister, Rasmus Jarlov, og formanden for iværksætterpanelet, iværksætter og investor Tommy Andersen.
Du kan nå det endnu
Har du ikke nået at tilmelde dig branchens årsmøde, så er der en allersidste chance, hvis du skynder dig.
Se hvem der kommer, hvad programmet et, og hvordan du tilmelder dig.