Se billederne fra et Årsmøde i forvandling

Torsdag i sidste uge slog vi dørene op til et årsmøde, som går over i historien. Der var fest og der var farver i Børssalen da flere end 200 deltagere lagde vejen forbi vores årsmøde.

I den første time lagde vi ud med IT-Branchens Årsmøde Classic med inspirerende oplæg i Børsalen. I anden time skiftede vi til scene II i Biblioteket, og mens vores statsminister kiggede forbi og gav sit indspark til branchen, undergik Børssalen en forvandling, som sjældent set.

Vores deltagere blev mødt af en Børssal i ”nye klæ´r”. I et inferno af lys, fed musik, farver, papkasser og engagerede deltagere, trak vi bogstavelig talt i arbejdstøjet og fik skabt et fælles manifest.

Der blev snakket, grinet, lyttet, diskuteret og tegnet. Aldrig har vi set så engagerede deltagere, der alle bidrog til en fantastisk eftermiddag og aften.

Se billederne fra en rigtig god eftermiddag og aften sammen med alle vores gode medlemmer.

Som altid er I med til at sikre den gode stemning – tak for det!

Og vi fik skabt et manifest!

Kig på billederne og timelapsen fra dagen og genoplev stemningen fra et helt forrygende årsmøde.