Invitation til Startup-området på Digitaliseringsmessen 2019

I 2019 åbner man igen dørene for startups, som kan udfordre det kommunale marked for digitale løsninger. Tilmeldingen for er nu åben.

Invitation til Startup-området på Digitaliseringsmessen 2019

#StartupVillage på Digitaliseringsmessen

Startup Village er et initiativ på Digitaliseringsmessen, hvor udvalgte iværksættervirksomheder får mulighed for at præsentere deres idéer og produkter til messedeltagerne.

Arrangørerne af Digitaliseringsmessen indbyder 8 startup-virksomheder, der har udviklet eller er i gang med at etablere sig med et produkt, som kan skabe gevinster i kommunerne, og som har interesse i at komme i kontakt med den kommunale sektor.

På startup-området, Startup Village, vil hver startup-virksomhed få sin egen udstillingsstand i form af et rundt gulvtæppe (2 m i diameter), et rundt bord, en stol samt adgang til wifi og strøm.

For at kunne blive taget i betragtning til en stand i Startup Village skal din virksomhed:

  • Være under 5 år gammel og have en årsomsætning på under 5 mio. kr. årligt.
  • Have fokus på et uløst problem eller innovation af eksisterende løsninger.

Pris for at deltage

Prisen for en udstillingsstand i Startup Village er 4.000 kr. ekskl. moms og dækker adgang for 2 personer samt fuld forplejning i løbet af dagen.

Frist for ansøgning

Sidste mulighed for tilmelding er den 15. august 2019 kl. 12.00.

Ansøg som startup-virksomhed på KL’s digitaliseringsmesse her.