Tele 2021 – Telebranchens rolle i den digitale økonomi

Fremtiden er digital. Derfor er telebranchens levering af den digitale infrastruktur central og essentiel.

Telebranchens rolle i den digitale økonomi

Dato & tidspunkt

Lokation

DI, H.C. Andersens Boulevard 18,1553 København V

Kategori

IT-Branchen, Dansk Erhverv, IDA Tele, Teleindustrien og DI Digital inviterer igen til det årlige telebrag.

Den politiske interesse for den digitale økonomi er i øjeblikket udtalt. EU-Kommissionen lancerede ”EU fit for the Digital Age”, og senest har den danske regering lanceret digitaliseringspartnerskabet.

Interessen skyldes ikke bare coronakrisen, men et generelt skifte i opfattelsen af, at den digitale omstilling er relevant for alle virksomheder og borgere – fremtiden er digital. Derfor er telebranchens levering af den digitale infrastruktur central og essentiel, og dermed er teleområdet gået fra et politisk nicheområde til ”big policy”.

Den danske telebranche møder kontinuerligt forskelligartede politiske ønsker og krav. Krav til cybersikkerhed, blokering mod pirateri og gamblingsider, international prisregulering, net neutralitet, dækningskrav i landområder og meget mere.

Selvom det er afgørende for den digitale økonomi, at teleinfrastrukturen varetager en række samfundsmæssige hensyn, er bagsiden af medaljen, at politisk interesse og ændrede rammevilkår ikke altid rimer på øget investeringslyst. Og investeringer i telebranchen er fuldstændigt afgørende, hvis vi fortsat skal have en digital økonomi i topklasse.

På den årlige telekonference ser vi på stigningen i de mange samfundshensyn, som telebranchen skal varetage. Vi ser også fremad i det nye landskab for telemarkedet, når cloud, IoT og kunstig intelligens skal indpasses i de løsninger, som en telebranche forventes at levere.

Liberaliseringen af det danske telemarked fejrer 25-års fødselsdag
Som afslutning på konferencen Tele2021 fejrer vi, at det i år er 25 år siden, at det danske telemarked blev liberaliseret. Samtidig fejrer vi 25-års jubilæum for brancheforeningen Teleindustrien, som har spillet en central rolle i at få et liberaliseret markedet med mange konkurrerende teleselskaber og teknologier til at fungere i praksis.

Tirsdag den 26. oktober 2021, kl. 09.30 – 16.00

SE PROGRAMMET OG TILMELD DIG
VIA DANSK INDUSTRIS HJEMMESIDE HER