Styrk innovationssamarbejdet mellem det offentlige og tech-virksomheder

Kom til arrangement om hvordan innovationssamarbejde mellem det offentlige og tech-virksomheder styrkes.

Dato & tidspunkt

Lokation

BLOX, Bryghuspladsen, 1473 København K

Kategori

IT Branchen, PUBLIC og Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith inviterer til et arrangement om innovationssamarbejde mellem det offentlige og tech-virksomheder.

Vi står i dag med en række komplekse samfundsmæssige udfordringer. Samtidig stilles der stadig større krav til effektiv brug af de offentlige midler. Teknologi og innovation er afgørende forudsætninger for transformation af den offentlige sektor, så den står stærkest muligt rustet til fremtiden og samtidig kan yde bedre service til borgere og virksomheder. Derfor ser vi, at GovTech-bevægelsen er under fremgang på tværs af Europa og i resten af verden.

Innovationssamarbejde med tech-virksomheder spiller derfor en vigtig rolle for at skabe nye ideer, omsætte dem til innovative løsninger og derved fremme en effektiv løsning af samfundsopgaverne og desuden bidrage til økonomisk vækst.


Det får du med:

Til dette event får du indblik i visionerne bag GovTech og de skridt, der skal tages for at realisere dem. Du får også et bud på, hvordan tech-virksomheder kan være med til at styrke offentlig innovation, samt hvilke udfordringer de små tech-virksomheder og startups oplever i samarbejdet med den offentlige sektor. Du vil også høre om det offentliges erfaringer med innovationssamarbejde. Endelig får du også indsigt i, hvordan det offentlige kan købe mere innovativt og gennemføre innovative udbud.


10. september 2020, kl. 09.00 – 13.00
Afholdes hos BLOX, Bryghuspladsen, 1473 København K
Se programmet og tilmeld dig her