Strategisk IPR for IT- og techvirksomheder

For at opnå de bedste resultater, skal både etablering og udnyttelse af rettigheder ske på en struktureret, velovervejet og konsekvent måde – det kalder vi strategisk IPR.

Dato & tidspunkt

Lokation

WEBINAR

Kategori

”IPR owners perform better than non-owners”

Sådan lyder konklusionen fra en spritny rapport, der er udgivet af Det Europæiske Varemærkekontor (EUIPO) og Det Europæiske Patentkontor (EPO) i februar 2021. I rapporten konkluderer de også, at der er en positiv sammenhæng mellem en virksomheds økonomiske performance og virksomhedens strategiske indsats i forhold til at aktivt at beskytte sine IP-rettigheder.

Hvis I vil opnå bedre resultater (end konkurrenterne), skal fokus derfor rettes mod etablering og udnyttelse af enerettigheder (IPR). For at opnå de bedste resultater, skal både etablering og udnyttelse af rettigheder ske på en struktureret, velovervejet og konsekvent måde – det kalder vi strategisk IPR. Særligt i IT og tech-branchen, hvor udvikling og innovation spiller en stor rolle, er det uhyre vigtigt at være opmærksom på at beskytte de gode idéer, opfindelser og brands.

Deltag i dette webinar og bliv klogere på, hvordan strategisk IPR tænkes ind i forretningen og udnyttes optimalt. DAHL Advokatpartnerselskabs specialister, advokat/partner Søren Wolder og advokatfuldmægtig Jimmy Fuglsbjerg Christensen gennemgår strategiske IPR-modeller og giver nogle praktiske eksempler, så det hele bliver brugbart i hverdagen.

Onsdag den 7. april 2021, kl. 14.00 – 15.00
Afholdes som webinar

For medlemmer af IT-Branchen er det gratis at deltage. For ikke-medlemmer koster det 250,- kr. ekskl. moms.

TILMELD DIG HER