Sådan vinder du dit næste EU-udbud

Bliv klogere på, hvordan du som tilbudsgiver inden for IT- og teknologiområdet bedst forholder dig før, under og efter udbudsprocessen i et EU-udbud.

Fistbump

Dato & tidspunkt

Lokation

WEBINAR

Kategori

Hvilke centrale udbudsretlige forhold bør du være særligt opmærksom på, når du afgiver et tilbud?

På dette webinar gennemgår vi en række udvalgte udbudsjuridiske opmærksomhedspunkter for private virksomheder.

Du vil bl.a. blive klogere på, hvordan du som tilbudsgiver inden for IT- og teknologiområdet bedst forholder dig før, under og efter udbudsprocessen i et EU-udbud.

Vi tager udgangspunkt i udbudsreglerne og inddrager relevante betragtninger i forhold til processen omkring deltagelse i en udbudsforretning.

Tirsdag den 29. marts, kl. 09.00 – 10.00
Afholdes som webinar

Webinaret er kun for medlemmer af IT-Branchen og klienter hos DAHL.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er påkrævet.

Webinaret udbydes i samarbejde med DAHL Advokatpartnerselskab og faciliteres af specialistadvokater Claus Gulholm-Hansen Krüger og Kathrine Ahrenholdt.

Claus Gulholm-Hansen Krüger er specialist i udbudsret og IT-kontrakter og har mere end 20 års erfaring på området. Claus rådgiver både private virksomheder og offentlige myndigheder og har dybdegående erfaring med at udarbejde og kvalitetssikre IT-kontrakter, juridiske kontraktbilag, udbudsmateriale og tilbudsmateriale samt deltage i kontraktforhandlinger. Claus fører desuden sager ved Klagenævnet for Udbud og har tillige stor erfaring med konfliktløsning og øvrig generel erhvervsretlig rådgivning.

Kathrine Ahrenholt er specialistadvokat i DAHL og rådgiver både private IT-leverandører og offentlige myndigheder om udbud. Kathrine har stor erfaring med at udarbejde strategi for gennemførelse af udbud, kvalitetssikre udbudsmateriale samt at yde bistand i forbindelse med forberedelsen og deltagelsen i kontraktforhandlinger.