Sådan lykkes du med finansiering af international skalering

Funderer du over, hvad der skal til for at tiltrække investorer og, hvilke midler din virksomhed behøver for at indtræde det international marked?

abstrakt kunst med farverne orange, gul og sort

Dato & tidspunkt

Lokation

Lautrupsgade 11, 2100 KBH Ø

Kategori

Hvis de langsigtede planer for din virksomhed er at skalere på international plan, så er deltagelse til dette event et absolut must!

Sammen med Erhvervshus Hovedstaden, Danmarks Eksportkredit og Trade council inviterer vi Jer på en udbytterig eftermiddag, hvor fokuspunktet er, at sikre finansiering af din virksomheds internationale ekspansion.

Torsdag den 5. maj, kl. 13:00-16:00
Lautrupsgade 11, 2100 København Ø


Det er ingen hemmelighed at tech-industrien er en af de hurtigst voksende på verdensplan, og dette har resulteret i at IT-virksomheder de sidste mange år har været dominerende på listen over de mest værdifulde globale virksomheder.

International skalering kræver investering af både tid og kapital for tech-virksomheder. Da tech flyder på tværs af brancher og landegrænser, så betyder det også at potentielle interessenter ofte skal overbevises inden de investerer i et projekt, hvor målet er international ekspansion. Eventet er målrettet CEO’er eller ejerleder. Til eventet får du som leder de rette værktøjer til at sikre din virksomhed en jævn indtrædelse i det internationale marked og deruover også et overblik over hvilke finansieringkilder, der kan bidrage til international skalerering af din virksomhed.


DAGENS PROGRAM:

  • Kl. 13.00: Velkomst
    v/ Katrine Paaby Joensen, CEO, Erhvervshus Hovedstaden
  • Kl. 13.05: Overblik over mulighederne for finansiering til internationalisering
    v/ Max Damgaard, Forretningsudvikler Erhvervshus Hovedstaden
  • Kl. 13.20: Hvad skal du gøre for at tiltrække funding til din internationale ekspansion
    v/ Søren Jonas Bruun, Managing Partner, Gemstone Capital
  • Kl. 13.40: Case: Louise Ferslev, Mymonii fik i februar en ny stor investering til at skalere virksomheden internationalt. Louise fortæller om kapitalrejsen og hvordan de planlægger at skalere.
  • Kl. 14.00: Pause
  • Kl. 14.15: Case: Kim Baden-Kristensen, Brain+ vil  bl.a. fortælle om deres finansieringsrejse, og hvordan det i sidste ende er lykkes Brain+ at blive børsnoteret.
  • v/ Kim Baden-Kristensen Co-founder & CEO, Brain+
  • Kl. 14.35: Hvad skal du gøre for at tiltrække international funding?
    v/ Tim Jackson Venture og seed investor, samt partner i Walking Ventures (UK)
  • Kl. 15.15: Paneldebat 
    v/ Katrine Paaby Joensen, CEO Erhvervshus Hovedstaden: Kim Baden- Kristensen, Co-founder & CEO, Brain+, Niels Martin Brøchner og Founder & CEO, Contractbook
  • Kl. 16.00: Det kan du få finansieret hos EKF
    v/ EKF
  • Kl. 16.10: Afrunding, Cool-down og networking

DU VIL MØDE:

Katrine Paaby Joensen: Katrine er CEO for Erhvervshus Hovedstaden og har +20 års erfaring med varetagelse af Danmarks politiske, sikkerhedsmæssige og kommercielle interesser globalt med 4 udeposter i bagagen – senest som generalkonsul og CEO for Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Tim Jackson: Tim er en af Europas bedste CEO-trænere og har arbejdet med snesevis af startup-stiftere og CEO’er, som har rejst mellem $2m og $50m fra tier-one VC’er. Tim er manden bag fonden Walking Ventures, som har leveret et afkast på 16 gange fra en portefølje af over 50 startups i startfasen. Han fungerede også som administrerende direktør for Carlyle Groups $700m europæiske teknologifond og var grundlægger-CEO af QXL (NASDQ:QXLC), der blev solgt i 2007 for $1,9 milliarder.

Tim har også skrevet tre forretningsbøger og var skribent på en ugentlig teknologiklumme for Financial Times i syv år. Dertil har han også været medarbejderskribent på The Economist og bureauchef for The Independent i Tokyo og Bruxelles.

Kim Baden-Kristensen: Kim er grundlægger af og direktør for Brain+. Han er passioneret omkring digital sundhed og hjernens sundhed mere generelt. Kim har en M.Sc. fra CBS, læst Health Care Innovation på Harvard Business School og kognitiv neuropsykologi & science på Københavns Universitet. Kim har også været VP i marketing hos Vestas og projektleder hos Boston Consulting Group.

Brain+ udvikler digitale løsninger inden for demens og Alzheimers. Virksomheden har rejst 7,5 mio euro i soft funding og blev i oktober børsnoteret, som det første digitale medicinalselskab i Danmark. Brain+ er i en unik position til at blive en DTx (Digital Therapeutics)-markedsleder inden for demens og Alzheimers sygdom med banebrydende teknologier, videnskabelige partnerskaber med demens-tankeledere og et stærkt team til at udføre.

Thomas Mardahl: Thomas er founder af Rejoose og deltog i vores virtuelle event den 3. marts. Indtil nu har Rejoose kun modtaget softfunding, men vil nu ud og rejse A-runde kapital til internationale skalering.

Rejoose er en ung green-tech virksomhed, som i 2019 har udviklet en SaaS-løsning, som faciliterer rapportering og visualisering af miljømæssig belastning i datacentre og IT-installationer. Noget som EU har påbudt, at alle virksomheder snart skal dokumentere på lige fod med GDPR. Læs mere: rejoose.com  Thomas skriver om sig selv: “To spot business opportunities and develop services and products to meet the demands of enterprise companies, is key to my success as entrepreneur.”

Søren Jonas Bruun: Søren er founder og managing partner for Gemstone Capital. Søren har arbejdet med international forretningsudvikling både som direktør, bestyrelsesformand, investor, venture kapitalist og som rådgiver. Søren har boet i både London og New York.

Gemstone er et alternativ til venture kapital, hvor stærke virksomheder får adgang til både kapital og kompetence uden at afgive kontrol. Målet er at skabe markedsledere gennem vækstbørsnotering. Tilgangen er intensiv træning for at sikre succesfuld eksekvering efter noteringen. Gemstone har gennemført 12 noteringer, rejst 350 millioner kr. og skabt et afkast, der outperformer det generelle marked og øvrige rådgivere. Gemstone er uafhængig og arbejder langsigtet, typisk som medinvestor.

Max Damgaard: Max er ekspert i finansiering, især indenfor venturekapital og business angels. Han har desuden omfattende erfaring med etablering af bestyrelser, advisory boards og mentorforløb. I de fleste af Max’ kundeforløb går finansiering og bestyrelsesarbejde hånd i hånd med et friskt blik på forretningsstrategien.