Den 1. januar 2022 trådte den nye blankmedieordning i kraft, og den vil måske betyde ekstra administrative krav til dig som virksomhed.
Helt kort omhandler blankmedieordningen lagringsmedier som tablets, smartphones, bærbare, stationære computere, usb-stik, hukommelseskort, eksterne harddiske, interne harddiske, netværksharddiske og lignende.
Det betyder, at hvis din virksomhed producerer, importerer eller videredistribuerer lagringsmedier, skal du som udgangspunkt indrapportere dit salg heraf og opkræve vederlag. Vederlaget går til kunstnere og producenter bag audiovisuelt indhold som kompensation for privatkopiering. Det er Copydan KulturPlus der administrerer ordningen og fordeler det opkrævede vederlag til rettighedshaverne. Du skal derfor oprette dig hos Copydan KulturPlus.
Deltag i dette virtuelle infomøde og bliv klogere på, hvad du særligt skal være opmærksom på i forbindelse med håndtering af den nye vederlagsordning.
Program:
- 14.30 – 14.40: Kort velkomst og blankmedieordningen i IT-Branchens perspektiv
v/ Mette Lundberg, direktør i IT-Branchen - 14.40 – 15.05: Overblik over de nye regler
v/ Arly Carlquist, Specialistadvokat hos DAHL Advokatpartnerselskab - 15.05 – 15.30: Gennemgang af blankmedieordningen
v/ Maiken Rye Holst, Kunde- og projektchef i Copydan - 15.30 – 15.55: Q&A
- 15.55 – 16.00: Afrunding
v/ Mette Lundberg, direktør i IT-Branchen