Overførsel af personoplysninger til tredjelande – hvad skal der til?

Bliv klogere på, hvad problemet egentlig er i forhold til tredjelandsoverførsler, og hvordan dette rent praktisk kan håndteres.

Sådan sikrer du lovlig overførsel af persondata uden for EU

Dato & tidspunkt

Lokation

WEBINAR

Kategori

GDPR spænder ofte ben for overførsel af personoplysninger til tredjelande. På webinaret kan du blive klogere på, hvad problemet egentlig er i forhold til tredjelandsoverførsler, og hvordan dette rent praktisk kan håndteres.     

Med Schrems II afgørelsen faldt Privacy Shield som overførselsgrundlag til USA – men det betyder ikke nødvendigvis, at al overførsel til tredjelande er umuligt. På dette webinar gennemgår vi de overvejelser og vurderinger, du bør gennemføre sammen med din underleverandør i tredjelandet. 

Vi kommer bl.a. omkring:

  • Gennemgang af de formelle krav til tredjelandoverførelser
  • Væsentlige momenter i risikovurderingen af en leverandør fra et tredjeland
  • Gennemgang af seneste afgørelser om tredjelandsoverførelser af personoplysninger

Onsdag den 8. december, kl. 09.00 – 10.00
WEBINAR

For medlemmer af IT-Branchen og klienter hos DAHL er det gratis at deltage. For ikke-medlemmer koster det 250,- kr. ekskl. moms.

Webinaret bliver afholdt i samarbejde med DAHL Advokatpartnerselskab og faciliteres af Frans Skovholm og Katrine Møller Kjeldsen.

Frans Skovholm, Specialistadvokat og juniorpartner
Frans Skovholm har specialiseret sig i at arbejde systematisk med risikohåndtering og rådgivning omkring ISMS ledelsessystemer herunder ISO 27001. Derudover arbejder Frans med persondataret, hvor han har hjulpet mange virksomheder med at få implementeret interne regelsæt, som sikrer, at kravene i Databeskyttelsesforordningen er overholdt. 

Katrine Møller Kjeldsen, Advokatfuldmægtig
Katrine Møller Kjeldsen er tilknyttet DAHLs IT&IP-afdeling og arbejder særligt med persondataret, immaterialret og markedsføringsret. Hun rådgiver om alle aspekter af persondataretten og hjælper både små og store virksomheder med at overholde de persondataretlige regler.
Katrine har også erfaring med rådgivning inden for immaterial- og markedsføringsret, herunder strategisk IP-rådgivning, etablering og vedligeholdelse af IPR-porteføljer, håndtering af krænkelsessager, rådgivning inden for markedsføringsret mv.