Området for persondata bød i 2021 på flere nyheder. Der kom blandt andet flere bøder og en stigning i audit-henvendelser. Derudover så vi endnu en udvikling i forhold til mulighederne for dataeksport ud af EU.
Indlægget samler op på året, der gik og giver perspektiv på forventningerne til 2022. Vi kommer bl.a. omkring:
- Praktiske råd til håndtering af f.eks. audit fra kunderne
- Brug af de nye EU-standardaftaler til dataeksport (SCC’er)
Eventen udbydes i samarbejde med DAHL Advokatpartnerselskab og faciliteres af Advokat og Partner Tim Krarup Nielsen som vil guide dig igennem emnerne og svarer på alle dine spørgsmål.
Tim Nielsen
Tim Krarup Nielsen er certificeret IT-advokat arbejder primært med teknologi- og IT-retlige forhold som f.eks. IT-anskaffelser, outsourcing og managed services, persondataret, licensforhold og konfliktløsning.
Desuden yder Tim Krarup Nielsen selskabsretlig og generel kommerciel rådgivning og forhandling – særligt til teknologivirksomheder.
Tim Krarup Nielsens personlige forkærlighed for iværksættermiljøet gør, at han jævnligt rådgiver opstartsvirksomheder, ligesom han er gæsteforelæser på bl.a. Københavns Erhvervsakademi.