Kommunal Digital Inspirationsdag: Fremtidens digitale løsninger i kommunerne? 

Vejle Kommune vil aktivt omsætte den digitale transformation til at forbedre de kommunale velfærdsydelser. Vil du med og blive klogere?

Indsamling af data

Dato & tidspunkt

Lokation

AI Innovation House, Innovations Allé 3, 7100 Vejle

Kategori

Vejle Kommune vil aktivt bruge digitalisering og data til at skabe det gode liv. De vil skabe løsninger, der øger borgernes livskvalitet og muligheden for at leve et aktivt liv i meningsfulde fællesskaber. Borgerne skal mødes af digitale fremtidssikrede løsninger. Løsninger, der sætter borgere og virksomheder i centrum.  

Vi ser ind i en fremtid, hvor kommunen i endnu højere grad:  

  • bruger data som kilde til indsigt og forandring  
  • er modige på innovativ teknologi  
  • afprøver nye digitale metoder til at inddrage borgerne i den demokratiske dialog  

Kort sagt: Vejle Kommune vil aktivt omsætte den digitale transformation til at forbedre de kommunale velfærdsydelser på eksempelvis kultur, senior eller børn og ungeområdet.  Dette betyder, at de gerne vil sætte ekstra skub i at udforske teknologier på disse områder. Det kunne dreje sig om, at tage løsninger, som allerede anvendes på andre områder i kommunen i brug på disse områder. Det kunne eksempelvis IoT/wearbles, chatbots/virtuelle assistenter, VR/AR, Digital twin, proces mining, AI eller machine learning. 

Derfor vil Vejle Kommune gerne se og høre om fremtidens innovative digitale løsninger inden for kommunernes kerneområder. Hvilke nye teknologier eller nye datametoder bringer fremtiden? Og hvordan kan de nye muligheder omsættes til forbedrede og måske nye serviceydelser for vores borgere og virksomheder? 

Løsningerne skal præsenteres på en inspirationsdag arrangeret af IT-Branchen, AI Innovation House og Vejle Kommune.  

Målgruppen for deltagere er medarbejdere i kommunerne. Det er gratis at deltage, men tilmelding er påkrævet.

Tirsdag den 4. oktober 2022, kl. 08.30 – 13.30
AI Innovation House, Innovations Allé 3, 7100 Vejle

Se program nederst

Hvorfor skal du deltage?

Du kommer til at høre om konkrete it-løsninger på inspirationensdagen. Her skal vi i fællesskab finde de gode løsninger, der kan gøre kommunerne i stand til at omsætte den digitale transformation til at forbedre de kommunale velfærdsydelser. Eller sagt med andre ord. Løsninger, der kan gøre alle kommuner til danmarksmester i at omsætte fremtidens digitale løsninger til værdi for borgerne.


Er du it-virksomhed og har løsninger, der kunne være interessante for danske kommuner og har du lyst til at være med, skal du kontakte Lotte Arentoft på mail: lar@itb.dk eller telefon: 2562 3932 og send en kort beskrivelse af jeres løsningen.