Hvem drømmer ikke om at kunne tage et par dage ud af vinterens mørke og komme sydpå. At sætte et par fridage ind i den eller travle kalender. Spænd skiene eller snowboardet på og nyd en fantastisk miniferie med en række gode kollegaer fra branchen!
Obertauern – Hvor sneen hører hjemme
Selve pisteområdet er på omkring 100 km og ligger i 1.600 – 2.300 meters højde, og der er masser af pister for både begyndere, de erfarne og de legesyge.
Både pga. højden og de mange snekanoner, er der derfor snegaranti, når vi kommer derned. Hele skiområdet ligger samtidig i en skålform rundt om byen, og du har derfor altid mulighed for at køre i både læ og i solen.
Derudover byder Obertauern på et væld af gode restauranter og barer – og måske Østrigs bedste afterski (vi har bl.a. hørt rygter Edelweissalm efter kl. 15) ligesom vores hotel praler af deres mere end 20 forskellige slags gin og gode lokale vine samt et hyggeligt wellness område med pool, spa og sauna.
Lyder det som noget, der er værd at tage med til? Så er det nu, du skal slå til.
Vi har fået en helt fantastisk pris på 6.649,- kr. per person for byens vel nok bedste hotel, Hotel Marietta, 3 dages liftkort, morgenmad, aftensmad, guideservice, wellness, fly (både Billund og Kastrup) samt transfer.
Vil man selv køre derned, så koster hele herligheden kun 4.899,- kr. – og hotellet har el-opladere til bilen.
Som udgangspunkt bliver alt booket som dobbeltværelser. Ønsker man enkeltværelse koster det et tillæg på 1.600 kr.