Inspirational Talk By Imran Rashid

Denne talk handler om ”Mærkbarhed – tid til en mental grøn omstilling” hvor Imran Rashid sætter fokus på de 5 Key Human Indicators (KHI’er).

Inspirational Talks logo over en rødlig baggrund

Dato & tidspunkt

Lokation

VIRTUELT

Kategori

Mærkbarhed – det er tid til en mental grøn omstilling

Sådan lyder budskabet fra Imran Rashid, speciallæge, forfatter og foredragsholder, som i sit nye foredrag ”Mærkbarhed – vejen til mere hverdagsglæde og mindre stress” vil kaste lys over alt det, som vi har lært om mennesker og digitalisering i løbet af de sidste års turbulente begivenheder. Før i tiden var vores arbejdsdag enkel at forstå: vi tog på job, arbejdede, lukkede ned og tog hjem igen. Men Coronakrisen har givet os et indblik i hvad, der sker, når arbejdet og privatlivet for alvor smelter sammen og digitaliseringen kommer til at fylde uforholdsmæssigt meget i vores hverdag samtidigt med, at menneskeligheden bliver skruet helt ned.

Men hvordan påvirker det egentlig vores fysiske og mentale sundhed, når work-life balance i stedet bliver til en ”work-life blender”? Og hvad betyder den nye virkelighed for dig i dit fremtidige arbejdsliv, der måske er forandret for altid? Hvordan bliver det menneskelige perspektiv bevaret midt i det teknologiske kaos, så kerneopgaven ikke tabes af syne? Og sidst, men ikke mindst: hvordan sikrer vi sammen og hver for sig, at fysisk og mental sundhed bliver et dagligt grundvilkår og en integreret del af vores arbejdskultur, og ikke blot et tilfældigt samtaleemne eller et halvårligt fokuspunkt?

Nøgleordet er Mærkbarhed, som også er titlen på Imran Rashids nyeste bog. I det splinternye foredrag beskriver han de principper, som vi er nødt til at indrette fremtidens arbejdspladser ud fra, hvis mental trivsel, arbejdsglæde og høj produktivitet skal gå hånd i hånd. I oplægget præsenteres du for højrelevant og brugbar viden om hjernens opbygning samt om aktuel motivations- og vaneteori, så du bedre kan skabe en forståelsesramme for den situation, som vi alle befinder os i. Derudover får du også nogle helt konkrete råd til, hvordan du bedre kan udvikle nogle sundere og mere effektive vaner i hverdagen, som kan sikre den mentale og fysiske trivsel. Både for dig selv og de mennesker, du måtte have lederansvar overfor.

Denne talk afholdes virtuelt på dansk. Det er gratis at deltage for medlemmer af IT-Branchen. Tilmelding er påkrævet.

Om taleren

Imran Rashid er uddannet speciallæge i almen medicin, serieiværksætter og bl.a. tidligere innovationschef i Danmarks største kæde af privathospitaler, Aleris-Hamlet. Han regnes for at være landets førende ekspert i digital sundhed, hvor han i sine mere end 500 foredrag har haft et særligt fokus på menneskets problematiske forhold til den digitale verden samt konsekvenserne for vores fysiske og mentale trivsel. Han er desuden vært på den populære podcast ”Lægens ord”. Han er også forfatter til bestsellerne ”SLUK”, ”Offline” samt bogen ”Sunde Vaner – skabt med vilje”. Hans nyeste bog ”Mærkbarhed – hvordan vi mistede følingen med livet” har ligget nr. 1 på bestsellerlisterne og modtaget rosende omtale fra nogle af landets fremmeste tænkere.

Læs mere om Imran Rashid her.

Inspirational Talks

Inspiration er en stimulus, der udløser mental hjerneaktivitet, og giver dig lyst til at gøre noget kreativt eller anderledes.

Vi ved godt, at det er vigtigt konstant at holde os orienterede og dermed blive inspirerede ved at lytte, tolke og sætte nye guldkorn ind sin egen sammenhæng. Men det kan være utrolig svært at få passet det ind i en ofte travl hverdag.

Derfor har vi udviklet IT-Branchens Inspirational Talks, hvor vi vil love dig, at du vil blive inspireret af ny læring. Inspirational Talks afholdes én gang om måneden og vil altid være virtuelt og én time. Det er kun muligt for medlemmer at deltage og det er gratis. Så hold øje med vores eventkalender, og tilmeld dig og dine kollegaer.