Det fleksible arbejdsmarked – hvor lang er elastikken?

Hvad kræver det, når vi i fremtiden skal deles om de bedste hoveder? Tendensen til at benytte konsulenter og freelancere er opadgående – så hvordan administrerer vi mest effektivt den flydende arbejdskraft?

Dato & tidspunkt

Lokation

Børsen, Slotsholmsgade, 1217 København K

Kategori

Hvad kræver det, når vi i fremtiden skal deles om de bedste hoveder? Tendensen til at benytte konsulenter og freelancere er opadgående – så hvordan administrerer vi mest effektivt den flydende arbejdskraft? Hvordan sikrer vi os juridisk og skattemæssigt, når vi vil tilbyde konsulenterne den fleksibilitet, de efterspørger? 


Onsdag den 12. maj 2021, kl. 08.30 – 11.30
Børsen, Slotsholmsgade, 1217 København K

Det er gratis for alle at deltage,
men tilmelding er påkrævet.

UDSOLGT – Skriv til dmk@itb.dk for at komme på venteliste


PROGRAM
08.30 – 09.00Registrering og morgenkaffe
09.00 – 09.05Velkomst
v/ Bjørn Borre, direktør i IT-Branchen
09.05 – 09.15Slaver eller konger?
v/ Line Skafte Wilkens, CEO i Flextribe

Flextribe ønsker at støtte op om den frihed, som både arbejdstagere og -givere ønsker, men vi vil også have, at det foregår på en ordentlig måde. Line Skafte Wilkens præsenterer findings fra Flextribes egen undersøgelse af de eftertragtede konsulenters arbejdsliv. For hvad er det, de vil have, og kan den skandinaviske model følge med?
09.15 – 09.50Den frie arbejdsstyrke globalt og lokalt
v/ Gert Hemmingsen, Partner i Valcon

Den fleksible arbejdsstyrke er voksende. I USA indgår ca ⅓ af arbejdsstyrken i the gig-economy, men hvordan ser det ud i Danmark? Hvordan hænger Danmarks økonomi sammen med fri adgang til den højtuddannede arbejdskraft? Vi får fakta på bordet i en gennemgang af de mest aktuelle analyser på området.
09.50 – 10.10Pause & netværk
10.10 – 10.25IT-Branchens stormtroopers
v/ Bjørn Borre, direktør i IT-Branchen

IT-Branchens medlemmer går forrest i brugen af konsulenter, så hvad er de aktuelle tendenser og erfaringer for IT-branchens medlemmer?
10.25 – 11.00Præcis hvor lang er en armlængde?
v/ Søren Ole Nielsen, Advokat og Partner i DAHL Advokatpartnerselskab

Man kan let komme i klemme i en stor virksomhed med mange konsulenter i forskellige afdelinger, for hvor går grænsen mellem fastansættelse og fakturering? Søren Ole Nielsen fra Dahl giver et indblik i lovgivningen på området og mulighederne for at skabe rammer, der passer til det fleksible arbejdsmarked. Hvordan sikrer man sig i god tid mod – uforvarende – at træde ved siden af i den nye struktur.
11.00 – 11.15Kundecase: Hvorfor single-point-of-entry?
v/ Line Skafte Wilkens, CEO i Flextribe

Flextribe tilbyder nu også sin platform som et Resource Management Tool til gnidningsløs håndtering af freelancere og opbygning af egen kompetencebank. Platformen er blevet optimeret til større gennemsigtighed og overblik på tværs af projekter og afdelinger. Arbejdet med at strømline processerne fra kontakt til fakturering – for både henviste og name-given konsulenter – har givet ny indsigt i de konkrete fordele ved single-point-of-entry.
11.15 – 11.30Q&A med panelet
11.30Tak for i dag
Der vil være en sandwich to-go og mulighed for at netværke

Vi glæder os til at tage imod deltagere fra procurement, HR, indkøb af IT-kompetencer og ledelse. 

Det er gratis for medlemmer af IT-Branchen. Der er begrænsede antal pladser og tilmelding er påkrævet. Du skal have en corona-test der er max 72 timer gammel, hvormed du lever op til samme krav som øvrige deltagere og talere om et gyldigt corona-pas.