Med vedtagelse af udbudsloven, som fik virkning fra 1. januar 2016, så er det blevet muligt for offentlige myndigheder og virksomheder at udbyde anskaffelse af it-løsninger efter udbudsformen Udbud med forhandling, hvilket mange myndigheder også har taget til sig. Denne udbudsform giver også rigtig god mening ved gennemførelse af udbud af it-løsninger til det offentlige.
- Men hvad er egentlig rammen for gennemførelse af udbud med forhandling?
- Er der nogle formkrav til gennemførelse af en sådan proces?
- Må udbyder eksempelvis sætte de enkelte tilbudsgiveres tilbud op mod hinanden, herunder i forhold til forhandling af pris?
- Har udbyder ret til at foretage ændringer af udbudsmaterialet undervejs i udbudsprocessen, herunder mindstekrav i udbuddet?
Det er nogle af de spørgsmål, som vi sætter fokus på ved dette morgenmøde om IT-udbud med forhandling.
Kom og hør Thomas Grønkær, advokat/partner i DAHL Advokatfirma, give input om faldgruberne og opmærksomhedspunkterne som IT-leverandør. Du får praktiske og juridiske tips og tricks ved deltagelse i et udbud med forhandling.
Tirsdag den 7. maj 2019, kl. 09.00 – 12.00
DOKK1, Hack Kampmanns Plads 2, 3. sal, 8000 Aarhus C
Læs mere og tilmeld dig her
Morgenmødet udbydes i samarbejde med DAHL Advokatfirma og faciliteres af Thomas Grønkær, advokat/partner i DAHL.
Thomas Grønkær er certificeret IT-advokat og rådgiver både private leverandører og offentlige myndigheder om it-udbud, herunder udbudsprocesser, kontraktgrundlag og evaluering af tilbud.
Han har stor erfaring med at udarbejde kontraktgrundlag, udarbejde og kvalitetssikre udbudsmateriale og tilbudsmateriale samt i at deltage i kontraktforhandlinger. Thomas Grønkær underviser desuden i udbudsret, specifikt om gennemførelse og deltagelse i IT-udbud.
Endelig har Thomas Grønkær også stor erfaring med at føre sager ved Klagenævnet for Udbud, domstolene og Voldgiftsretten.
Psst… Vi holder også mødet i København onsdag den 24. april, kl 09.00 – 12.00 – tilmeld dig her