At læse og forstå kontrakten kan de fleste projektledere, men hvorfor er det så alligevel så svært at gennemføre et IT-projekt til tiden – og til den aftalte pris?
Som advokater ser vi netop alle de tilfælde, hvor det ikke gik som forventet. Forsinkelser, manglende opfyldelse af scope, uenighed om konsekvenser ved manglende medvirken osv. er problemer, vi gentagne gange har skulle forholde os til, og oftest er det hverken kontrakten eller leverancen, der er problemet. Men hvad er det så ?
På dette event giver vi – gennem en række eksempler – vores bedste bud på, hvorfor små problemer og afvigelser i forhold til den aftalte ”game plan” for projektet kan vokse sig store og i sidste ende medføre store økonomiske tab – for begge parter.
Med udgangspunkt i kontrakterne kan du nu via vores specialiserede IT-advokater få input om faldgruberne og opmærksomhedspunkterne for IT-leverandører. Du får praktiske og juridiske tips og tricks til effektiv og succesfuld styring af IT-projektet.
Vi har erfaring med, at mange IT-leverandører nemt kan optimere deres økonomi ved at følge vores råd om god kontraktstyring. Hør blandt andet om:
- Introduktion til IT-kontraktstyring
- Kontraktstyring bl.a. i tilbudsfasen
- Grundlæggende aftaleret og principper for forståelse af aftaler
- Kontraktstyring i projektforløbet
- Kontraktstyring og bevisbyrder
Onsdag den 27. april, kl. 09.00 – 11.00
DAHL, Mariane Thomsens Gade 4B, 9. sal,
8000 Aarhus C
Eventen er kun for medlemmer af IT-Branchen og klienter hos DAHL.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er påkrævet.
Eventen udbydes i samarbejde med DAHL Advokatpartnerselskab og faciliteres af Claus F. Sørensen og Frederik Bruhn, som begge er certificerede IT advokater og partnere hos DAHL.