Bliv sponsor af Supremacy 2024 (Det ik’ for sjov!)

Du kan nu blive sponsor til it-branchens
største årlige Counter Strike-turnering

Turneringen hvor over 100 deltagere og publikum strømmer ind fra hele landet, når IT-Branchen sammen med Astralis Nexus ligger lokaler og EDB-maskiner til branchens Altafgørende-Skydning-Og-Granatkast-På-Datamat-Turnering-For-Mega-Seje-IT-Virksomheder – også kaldet:

Supremacy 2023 (Det ik’ for sjov)

Siden 2021 har IT-Branchen arrangeret en CS2-turnering, hvor it-nørder kan skyde hinanden og få en fantastisk kollegial og netværksorienteret hyggeaften med både mad, drinks og masser af gaming.

Arrangementet er nu blevet så stort, at der også er kommet en interesse for at være med til at sponsorere eventet, da det både er en mulighed for at aktivere egne medarbejdere, brande virksomheden og måske tiltrække nye talenter.

Som sponsor af Supremacy (Det ik’ for sjov!) får du:

  • Mulighed for at deltage med et hold i turneringen
  • Logo på al markedsføringsmateriale (itb.dk, artikler, SoMe og til selve eventet)
  • Mulighed for stand el.lign. på selve dagen
  • Mulighed for at sponsorere en af priserne inkl. logo
  • 1-2 ugers fælles reklamekampagne på alle skærme i Astralis Nexus i ugerne op til eventet 
  • Gratis VIP-rum på Astralis Nexus i 5 timer til brug i 2024
  • 50 stk. 2 timers vouchers til Astralis Nexus, som kan gives til medarbejdere, kunder eller samarbejdspartnere
  • 20% rabat på at benytte Astralis Nexus auditorium til møder og events i 2024 

Sponsorpris: 35.000 kr.

Interesseret?

Kontakt Rune Fick Hansen, hvis du gerne vil være sponsor af Supremacy (Det er ik’ for sjov!), der foregår torsdag d. 4. april hos Astralis Nexus lige ved Tivoli i København.

I år vil der i stueetagen også være mulighed for at invitere alle medarbejdere, der ikke deltager som aktive spillere i turneringen, med. Der vil være en gamer-bar, hvor man ikke bare kan følge CS2-kampene på storskærme og støtte sit hold, men også selv gå rundt og spille på diverse arkademaskiner og konsoller.

Fri mad, snacks og drikke er inkluderet for både deltagere i turneringen og virksomhedens medarbejdere.

Så masser af grund til at gøre Surpemacy (Det ik’ for sjov!) til en fælles begivenhed!