Senest opdateret marts 2023
Selvom IT-branchen kom godt ud af 2022 målt på omsætning og beskæftigelse, så er der tegn på at 2023 bliver et usikkert og udfordrende år.
Vi ser de første varslinger om, at it-virksomhederne holder igen med ansættelser, og skulle krisen melde sig vil godt en tredjedel reducere i medarbejderstaben.
Fra tilpasning til afmatningen i IT-branchen
Mangel på arbejdskraft er stadig den altoverskyggende udfordring for it-virksomheder. Helt nye tal fra IT-branchens IT-Barometer fra marts i år viser, at mangel på de rette it-kompetencer stadig er den altoverskyggende udfordring for it-virksomheder i forhold til at skabe vækst.
7 ud af 10 it-virksomheder vurderer dette som en af deres største udfordringer.
Men det er faktisk lidt færre it-virksomheder, der vurderer dette som en af de største udfordringer for vækst, når vi sammenligner med situationen sidste år. Her var det 85% som vurderede, at mangel på de rette it-kompetencer var en større udfordring for deres virksomheds muligheder for vækst.
Ca. halvdelen (46,8%) af it-virksomhederne har samtidig angivet, at de inden for de seneste 12 måneder har haft ledige it-stillinger som de har måtte opgive at besætte.
15% af it-virksomhederne vurderer at de høje skatte og afgiftstryk er en barriere for vækst, og hver femte virksomhed mener, at mangel på kapital er en af de største barrierer for vækst.
At fremskaffe kapital vurderes at være en stigende udfordring. Det er værd at bemærke, at mangel på kapital er blevet en betydelig større barriere for vækst end for bare et år siden.
Antallet af stillingsannoncer falder
Jobannoncetallene viser, at forsigtigheden i forhold til at ansætte nye medarbejdere har taget greb i it-branchen.
I februar 2023 blev der lagt 1.615 jobannoncer efter it-medarbejdere på nettet. Dermed er antallet af It-stillinger faldet ca. 30% fra toppen i slutningen af 2021, hvor antal IT-relaterede jobannoncer toppede med ca. 2.200 ifølge tal fra Jobindex.
IT-jobmarkedet er blevet mere afventende og forsigtigt end gennemsnittet på arbejdsmarkedet generelt, og det seneste år er antallet af it-stillinger faldet med ca. 600 stillinger.
Selvom der er tale om et markant fald, så er niveauet fortsat rimeligt højt. 1.615 jobannoncer lagt på nettet på en måned svarer til niveauet for 2 år siden.
Siden 2010 har der været en støt stigende efterspørgsel på it-folk. Det er den trendudvikling, jobmarkedet nu er vendt tilbage til efter nogle coronaår med en særlig høj efterspørgsel på it-kompetencer.
Tallene er et tydeligt tegn på at IT-virksomhederne tilpasser sig de mange usikkerheder omkring den globale økonomi, den høje inflation, stigende renter, faldende aktiekurser og usikkerhederne omkring krigen i Ukraine.
3 veje ud af krisen
På spørgsmålet om ” Hvilke tiltag overvejer I at tage i brug, hvis din virksomhed rammes af en økonomisk krise?” fra IT-Barometer 2023 viser det sig, at it-branchens medlemmer overordnet vil gå ad tre vej.
Ca. en tredjedel føler sig så godt rustet, at der ikke vil være behov for nogle tiltag. Godt en tredjedel vil investere sig ud af en evt. krisesituation, mens godt en sidste tredjedel vil reducere medarbejderstaben.
IT-Branchens krisevurdering for branchen:
Den bratte opbremsning i antallet af stillingsannoncer kan tyde på, at it-virksomhederne i høj grad er gået i gang med en tilpasning til de mere usikre tider, med stigende omkostninger, hvor der er behov for at gentænke f.eks. ansættelser.
Flere virksomheder angiver også, at de er parate til at reducere medarbejderstaben i en krisetid.
Dansk økonomi mister fortsat momentum
Efter en kort nedgang i bruttonationalproduktvæksten (BNP) under coronaen, sprang BNP tilbage med en vækstrate på 4,9% i 2021. Danmarks Statistik har beregnet væksten i 2022 til 3,6% og beskæftigelsen steg med 3,9%.
Men der er udsigt til en opbremsning i den økonomiske fremgang i de kommende år.
Prognoserne peger på en vækst i dansk økonomi mellem -1,0 til 0,9% i 2023 og med udsigt til vækstrater i spændet mellem 1 til 1,2 i 2024.
Faldende, men fortsat høj inflation
Vedvarende høj inflation kan have betydelige negative finansielle og realøkonomiske konsekvenser.
Selvom inflationen er faldet for fjerede måned i træk – til 7,6% i februar i forhold til samme måned året før, så går det langsomt med at få inflationen nedbragt. I oktober 2022 toppede inflationen med en årlig prisstigningsrate på 10,1%. Det var den højeste årsstigning i forbrugerprisindekset siden november 1982.
Inflationen er nu primært drevet af stigende fødevarepriser, mens lavere gas- og elpriser trækker ned i inflationen.
Nationalbanken har meldt klart ud, at det er afgørende at få inflationen bragt ned. Forventningen fra Nationalbanken er, at det kan tage tid. I 2023 forventes en årlig inflationsrate på 4,0%, faldende til 3,6% i 2024.
Pengepolitikken er strammet kraftigt siden september 2022 – særligt i form af stigende renter, og der er udsigt til flere rentestigninger. Derudover kan det blive nødvendigt at gribe til finanspolitiske stramninger, hvis risikoen for en løn-pris-spiral øges.
Beskæftigelsen er meget høj i Danmark
Det stærke arbejdsmarked står i kontrast til den økonomiske opbremsning i Danmark. Med 2,8% er ledigheden fortsat lav, og der er stadig fremgang i beskæftigelsen til og med december 2022.
I januar 2023 var der i alt 2.976.900 lønmodtagere. Det er 59.6000 flere personer med et lønmodtagerjob end ved begyndelsen af 2022. Bortset fra et lille fald i juli 2022 er lønmodtagerbeskæftigelsen steget 24 måneder i træk.
Flere virksomheder melder også fortsat om, at det er vanskeligt eller ligefrem umuligt at rekruttere visse typer af arbejdskraft.
Det er en naturlig tilpasning i en økonomi, at stramme arbejdsmarkeder fører til højere lønstigninger. En stigende inflation og den efterfølgende udhuling af reallønnen kan føre til højere fremtidige lønkrav. De netop overståede overenskomstforhandlinger tegner et billede af, at lønstigningerne bliver de højeste i mange år.
Hvis virksomhederne lægger de øgede omkostninger over på deres salgspriser, kan det igangsætte en løn-pris-spiral, hvor højere løn- og prisstigninger bliver selvforstærkende.
IT-Branchens krisevurdering for Danmark:
Der er nu udsigt til, at dansk økonomi er på vej ind i en periode med et lavere aktivitetsniveau, som trækkes ned af høj inflation og stigende renter. En generel afmatning er i vente i 2023.
I udgangspunktet står dansk økonomi stærkt. Men der er mange usikkerheder, som vil sætte sit præg på udviklingen i de kommende år. Helt centralt drejer det sig om, at balancere rente- og inflationsniveau, så efterspørgslen lige akkurat nedbringer inflationen, men ikke tager for meget af aktiviteten ud af økonomierne.
Arbejdsmarkedet er stærkt, men opbremsningen i 2023 vil føre til, at ledigheden vil stige.
Danmark er særlig afhængig af situationen i verdensøkonomien. Den lavere indenlandske og udenlandske efterspørgsel vil føre til en generel afmatning.
Stor usikkerhed præger global økonomi
2022 blev et udfordrende år, der satte sine markante spor på global økonomi. Coronapandemien, rekordhøj inflation, stigende renter, krig i Ukraine og energikrise har præget økonomierne.
2023 forventes at blive endnu et år med udfordringer, og der er stor usikkerhed om, i hvilken grad og hvordan de forskellige udfordringer overkommes.
Alles øjne er rettet mod centralbankerne som står overfor en meget vanskelig balancegang med det formål at bekæmpe den høje inflation, uden at pengepolitikken strammes for meget, så det medfører en længerevarende og dybere økonomisk afmatning.
Der er ingen tvivl om, at den globale økonomi står overfor en betydelig opbremsning. Især hvis man ser bort fra væksten i Kina.
IMF forventer, at den globale vækst vil falde fra 5,9% i 2021 til 3,4% i 2022 og yderligere til 2,9% i 2023. I 2024 vil væksten stige moderat til 3,1%.
Både EU-landene og USA vil i 2023 og 2024 opleve en begrænset økonomisk vækst mens den globale vækst primært drives af fremgang i kinesisk økonomi.
Inflationen stiger kraftigt i hele verden
Inflationen er steget kraftigt gennem 2022. For at bekæmpe de høje prisstigninger er pengepolitikken blevet strammet og renterne er steget.
Samlet i år 2022 nåede inflationen med 9,2% i EU det højeste niveau nogensinde målt. Sammenlignet med 2021, hvor den var 2,9%, blev den mere end tredoblet.
Den årlige gennemsnitlige ændring i det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) i EU i perioden 2013-2022 var på 2,1%. Mellem 2013 og 2022 steg forbrugerpriserne med et årligt gennemsnit på 0,8% i Japan, 2,3% i USA og 1,9% i Kina.
Der er udsigt til at prisstigningerne forbliver høje i 2023. EU-kommissionen forventer, at inflationen vil falde fra 9,2% i 2022 til 6,4% i 2023 og yderligere til 2,8% i 2024.
De historisk store prisstigninger, som vi oplever lige nu, udgør en udfordring for mange husholdninger og mindre virksomheder.
IT-Branchens krisevurdering for Verden:
Der er udsigt til svagere økonomisk vækst i verden i de kommende år. Den svagere vækst drives i høj grad af Europa og særligt USA. Der er udsigt til, at væksten i USA og Europa bremser, mens Kina vil være en afgørende faktor for global vækst i 2023 og 2024.
Selvom inflationen ser ud til at have toppet i både EU-27 og USA er der stadig usikkerhed om, hvordan der etableres den rette balance mellem udbud og efterspørgsel, som normaliserer priserne.
Explainers
Bruttonationalprodukt (BNP):
BNP kan bruges til at skabe overblik over landenes økonomiske velstand. Når BNP stiger mere end normalt, kaldes det for en højkonjunktur, og når det stiger mindre end normalt, er der tale om en lavkonjunktur.
Når man ser på udviklingen i BNP over tid, ser man typisk på realvæksten, dvs. man renser prisstigninger ud, så man kun medtager ændringer i antal solgte varer og tjenester.
Hvad er en recession?
En recession er en periode med økonomisk tilbagegang, men der findes ingen entydig definition af begrebet. En simpel definition er, at et land er i recession, hvis landets BNP er faldet mindst to kvartaler i træk. Det kaldes en teknisk recession.
Recessioner er en naturlig del af en konjunkturcyklus – dvs. svingningerne i den økonomiske aktivitet over tid. Der kan ikke peges på en enkelt faktor, som udløser en recession, da enhver recession på sin måde er unik.
Inflation:
Inflation er et mål for, hvor meget forbrugerpriserne er steget. Inflationen måles som den årlige procentvise ændring i priserne på forbrugsgoder. Der er tale om inflation, når der er en generel stigning i priserne, ikke kun på en enkelt vare eller tjeneste. Det betyder, at man kan købe mindre for de samme penge i dag, end man kunne i går. Købekraften udhules, idet inflation gør pengene mindre værd over tid.
Renteforhøjelser til bekæmpelse af inflation:
Danmark fører en fastkurspolitik, hvor Nationalbanken sikrer en stabil kronekurs overfor Euroen, for at sikre en lav og stabil prisudvikling. Når priserne i dansk økonomi stiger for hurtigt – dvs. når inflationen er for høj – bidrager stigende renter til at få sænke inflationen. Euroområdets inflationsmål er 2 pct. på mellemlangt sigt.
