IT-Branchens krisebarometer

Køligere vinde blæser ind over dansk økonomi, og der er nu en reel risiko for en recession.

Senest opdateret december 2022

Mange taler om krise, rekordhøj inflation og måske en decideret recession både globalt, nationalt og i it-branchen. Men befinder vi os i midten af en krise? Er vi på vej ind eller ud af en? Hvad siger tallene?

Det sætter vi fokus på med IT-Branchens krisebarometer, der løbende vil blive opdateret med nye nøgletal.

Endnu ingen tegn på stor krise i IT-Branchen

Selvom vi hører om markeder, brancher og kunder, der holder igen med it-ordrene og -udviklingen, kan vi endnu ikke se, at en større krise er indtruffet for branchen som helhed.

Med en samlet omsætning for it-branchen i Danmark på 77,5 mia. kr., har der aldrig været solgt flere it-løsninger, -udstyr og -konsulenter, end i 2. kvartal 2022. Omsætningen steg med hele 10,6% i forhold til samme kvartal året før, hvilket svarer til en stigning på 7,4 mia. kr. på bare et år.

Beskæftigelsen i branchen er skyhøj

De mange opgaver som den stigende omsætning vidner om, har også gjort, at man har ansat flere medarbejdere i it-branchen end nogensinde før. På bare et år, er der kommet 6.385 flere ansatte, så der nu er 104.872 fuldtidsansatte i den danske it-branche.

Antallet af stillingsannoncer falder

Jobannoncetallene viser, at der er en begyndende forsigtighed i forhold til at ansætte nye medarbejdere.

Antallet af it-stillinger på nettet er faldet tilbage til niveauet fra starten af 2021, og er nu et stykke fra starten af 2022, hvor antal IT-relaterede jobannoncer toppede med ca. 2.200 ifølge tal fra Jobindex.

IT-Branchens krisevurdering for branchen:
– Kigger man alene på omsætnings- og medarbejderantallet for it-branchen, kan man ikke umiddelbart aflæse, at der skulle være en krise i gang eller på vej.
– Men den bratte opbremsning i antallet af stillingsannoncer kan tyde på, at vi snart går ind i mindre gode tider, hvor der er længere mellem ordrene og/eller at omkostningerne er steget så meget, at der er behov for at gentænke f.eks. ansættelser.

Dansk økonomi har mistet momentum

I Danmark oplever vi, efter en høj vækst i kølvandet på pandemien, en opbremsning i den økonomiske fremgang. Forventningerne til væksten i dansk økonomi er i 2023 dæmpede, og flere prognoser peger i retning af en egentlig kortvarig recession.

Efter en kort nedgang i bruttonationalproduktvæksten (BNP) under coronaen, sprang BNP tilbage med en vækstrate på 4,9% i 2021. Prognoserne fra Finansministeriet, Det Økonomiske Råd og Nationalbanken forudser en vækst på mellem 2,0-3,0% i 2022 og med udsigt til vækstrater i spændet mellem -0,6 til 0,8 i 2023.

Inflationen i Danmark er historisk høj

I oktober 2022 steg det samlede forbrugerprisindeks med 10,1%. i forhold til samme måned året før. Det er den højeste årsstigning i forbrugerprisindekset siden november 1982.

Forventningerne til inflationen i Danmark er, at vi i 2023 vil opleve mere moderate prisstigninger – i intervallet 3,3-5,0%.

Beskæftigelsen er meget høj i Danmark

Det stærke arbejdsmarked står i kontrast til den økonomiske opbremsning i Danmark. Ledigheden er lav, beskæftigelsen er rekordhøj og stiger fortsat, og virksomhederne melder fortsat om mangel på arbejdskraft.

Antallet af lønmodtagere er nu tæt på 3 mio. personer, mens antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere er ca. 2,5 mio.

Det er en naturlig tilpasning i en økonomi, at stramme arbejdsmarkeder fører til højere lønstigninger. En stigende inflation og den efterfølgende udhuling af reallønnen, kan føre til højere fremtidige lønkrav.

Hvis virksomhederne samtidig lægger de øgede omkostninger over på deres salgspriser, kan det igangsætte en løn-pris-spiral, hvor højere løn- og prisstigninger bliver selvforstærkende.

IT-Branchens krisevurdering for Danmark:
– Efter en stærk genopretning sidste år efter covid, er der udsigt til betydeligt svagere dansk vækst i år og næste år.
– Danmark er en lille åben økonomi, hvilket gør at dansk økonomi er særlig afhængig af situationen i verdensøkonomien og vores samhandelspartnere. Og derfor bliver man nødt til også at kigge på de globale tendenser, hvis man skal forudse, hvordan det kommer til at gå Danmark fremover.

Risiko for recession i flere lande

OECD forudser ikke en global recession i 2023, men i stedet en kraftig opbremsning i den økonomiske vækst. Især hvis man ser bort fra væksten i Kina. Dog er der risiko for, at enkelte europæiske lande vil opleve en egentlig recession.

Den verdensøkonomiske vækst vil falde fra 5,9% i 2021 til 3,1% i år og yderligere til 2,2% i 2023. I 2024 vil væksten stige moderat til 2,7%, hvilket dog er markant under gennemsnittet på 3,4% i årene 2013-19.

Der er betydelige usikkerheder forbundet med at forudsige væksten de kommende år. Men udviklingen i Ruslands krig mod Ukraine, de høje energi- og fødevarepriser, udhuling af husholdningernes indkomst og historisk lave forbrugerforventninger er alle faktorer, som vil medvirke til at undertrykke væksten især i 2023 og i mindre grad i 2024. 

Inflationen stiger kraftig i hele verden

Inflationen er steget kraftigt gennem 2022. Det hænger primært sammen med, at Ruslands krig mod Ukraine, som har presset energi- og fødevarepriserne op. Men også det hurtige opsving efter pandemien med de forsyningsbegrænsninger som fulgte med i kølvandet af COVID. For at bekæmpe de høje prisstigninger er pengepolitikken blevet stammet og renterne er steget.

Der er udsigt til at prisstigningerne forbliver høje i 2023. Inflationen er på sit højeste niveau i 40 år – både i Danmark og i udlandet. Den høje inflation har betydet, at centralbanker verden rundt har sat renten markant op.

Inflationen, som især er drevet af stigende energipriser samt en stor stigning i prisen på fødevarer, er fortsat med at tiltage på tværs af lande, og renterne er som modvægt hertil stigende.

De historisk store prisstigninger, som vi oplever lige nu, udgør en udfordring for mange husholdninger og mindre virksomheder.

IT-Branchens krisevurdering for Verden:
– Der er udsigt til svagere økonomisk vækst i verden i de kommende år. Den svagere vækst drives i høj grad af Europa og USA. Der er udsigt til at væksten i USA og Europa bremser kraftigt, mens Kina vil opleve vækst i 2023 og 2024.

Explainers
Bruttonationalprodukt (BNP):
BNP kan bruges til at skabe overblik over landenes økonomiske velstand. Når BNP stiger mere end normalt, kaldes det for en højkonjunktur, og når det stiger mindre end normalt, er der tale om en lavkonjunktur.

Når man ser på udviklingen i BNP over tid, ser man typisk på realvæksten, dvs. man renser prisstigninger ud, så man kun medtager ændringer i antal solgte varer og tjenester.

Hvad er en recession?
En recession er en periode med økonomisk tilbagegang, men der findes ingen entydig definition af begrebet. En simpel definition er, at et land er i recession, hvis landets BNP er faldet mindst to kvartaler i træk. Det kaldes en teknisk recession.

Recessioner er en naturlig del af en konjunkturcyklus – dvs. svingningerne i den økonomiske aktivitet over tid. Der kan ikke peges på en enkelt faktor, som udløser en recession, da enhver recession på sin måde er unik.

Inflation:
Inflation er et mål for, hvor meget forbrugerpriserne er steget. Inflationen måles som den årlige procentvise ændring i priserne på forbrugsgoder. Der er tale om inflation, når der er en generel stigning i priserne, ikke kun på en enkelt vare eller tjeneste. Det betyder, at man kan købe mindre for de samme penge i dag, end man kunne i går. Købekraften udhules, idet inflation gør pengene mindre værd over tid.

Renteforhøjelser til bekæmpelse af inflation:
Danmark fører en fastkurspolitik, hvor Nationalbanken sikrer en stabil kronekurs overfor Euroen, for at sikre en lav og stabil prisudvikling. Når priserne i dansk økonomi stiger for hurtigt – dvs. når inflationen er for høj – bidrager stigende renter til at få sænke inflationen. Euroområdets inflationsmål er 2 pct. på mellemlangt sigt.