Derfor går journalistinterview ofte galt

Derfor går journalistinterview ofte galt

Hvordan kan det være, at journalister kommer frem til en væsentlig anden konklusion og vinkling af en historie, end du havde forventet?

Vi er ofte i IT-Branchen kontakt med medlemsvirksomheder, der har deltager i et interview, som de egentlig synes var gået godt.

Overraskelsen, når de læste interviewet i avisen dagen efter, var dog efterfølgende stor. For både indhold, konklusion og vinkling var helt anderledes, end de havde forventet.

Erhvervs- vs. medielogik

Hvorfor et interview gik skævt og journalisten endte med at konkludere og skrive noget helt andet, end man havde forestillet sig, kan der naturligvis være mange grunde til.

En af grundende er dog typisk, at de to parter har forskellig logik og udgangspunkt, når interviewet starter.

Skal man f.eks. interviewes om en kundesag/klage, så vil man som virksomhed typisk forholde sig til selve sagsspørgsmålet.

Man vil have styr på, i hvilken rækkefølge tingene var sket, hvad der er juridisk lovligt og hvordan vi fagligt havde responderet i sagen. Altså en rationel tilgang til tingene.

Journalisten vil dog typisk tage udgangspunkt i personspørgsmålet, og spørge ind til, hvem der er blevet ramt, hvad det har kostet disse personer og om den store virksomheds ageren i sagen har været rimelig i forhold til den lille person, der har været stærkt påvirket af sagen.

Altså en emotionel tilgang til interviewet.

Journalistens vinkling er ikke nødvendigvis lavet, fordi hun har noget imod virksomheden. Der er simpelthen bare en bedre historie at fortælle, hvis den vinkles mere emotionelt og i forhold til en konkret personsag.

Det samme kan gøre sig gældende, når man bliver interviewet om virksomhedens fremtidige strategi.

For en virksomhedsleder vil det være naturligt at tale om, at man f.eks. gerne vil fokusere på de helt store kunder, og at man vil være international eller størst.

Journalistens opfølgende spørgsmål til dette kunne sagtens være, om det så fremadrettet vil betyde, at man vil lade de små danske kunder i stikken. Og derefter spørge mere ind til, hvilke garantier man vil kunne give til de små kunder, og om organisationen nu også kan følge med.

Er man ikke bevidst om, at en journalists logik og fokus kan være markant anderledes end ens egen, så kan man hurtigt gå skævt af hinanden.

Det kan derfor betale sig at kigge på erhvervslogikken vs. medielogikken, inden man går ind til et interview.

Så er man nemlig bedre forberedt på, hvordan en journalist evt. vil se sagen helt anderledes end en selv, og dermed også på, hvordan man skal håndtere selve interviewet og ens budskab.

Hvis du vil vide mere

Har du brug for yderligere kommunikationsværktøjer og hjælp, er du velkommen til at besøge vores selvhjælpsunivers ”Styrk din kommunikation” på hjemmesiden.

Du er også altid velkommen til at deltage i vores events og workshops om kommunikation, som vi løbende afholder rundt om i landet.