Branchen i tal – Eksport

It-branchen eksporterede i 2023 samlet for 107 mia.kr., hvilket er et fald på 2,0% i forhold til 2022, hvor eksporten i it-branchen nåede op på 109,2 mia. kr. Det seneste årti har den gennemsnitlige årlige vækstrate i eksporten været på 9,3%.

Eksporten er påvirket af den højere inflation i landene omkring os og samtidig er den generelt højere rente med til at sætte en dæmper på efterspørgslen på eksportmarkederne.

Eksporten i it-branchen udgør i 2023 lige godt 35% af den samlede omsætning.

De høje prisstigninger, geopolitiske uroligheder og stigende omkostninger har sat sit præg på branchens nøgletal – særligt eksporten. En række af vores primære eksportmarkeder som f.eks. Tyskland og Sverige har balanceret på kanten af en krise, hvilket har påvirket eksporten negativt.

It-branchen er defineret som: 26001 Fremstilling af computere og kommunikationsudstyr mv., 46005 Engroshandel med it-udstyr, 58002 Udgivelse af computerspil og anden software, 61000 Telekommunikation, 62000 It-konsulenter mv. og 63000 Informationstjenester.

Kontakt cheføkonom Tina Honoré Kongsø, tihk@itb.dk, hvis du vil høre mere om it-branchen i tal

Du kan læse mere om nøgletal for it-branchen her: