Miljøkrav ved offentlige indkøb

Den Europæiske Kommission har defineret miljøtilpassede offentlige indkøb som en procedure for de offentlige myndigheders indkøb af varer, tjenester og opgaver med ringere miljøpåvirkning igennem hele livscyklussen, og som sammenlignet med de varer, tjenester og opgaver, som ellers skulle have være indkøbt, har samme primærfunktion.

1. Hvad er  IT-Branchens opfattelse af kundernes miljøkrav?
2. Hvad er de typiske miljøkrav kunderne stiller?
3. Kan kunderne stille hvilke som helst miljøkrav?
4. Kan man i forbindelse med offentlige indkøb stille krav til, at produktet skal være miljømærket?
5. Hvilke dokumenter leverer IT-Branchens medlemmer til deres kunder som grundlag for miljøvenlige indkøbsbeslutninger?
6. Er en miljømærkningscertificering mere troværdigt end f.eks. en miljø- eller selvdeklaration?
7. Kan man ved offentlige indkøb forespørge om, hvorvidt de tilbudte produkter overholder samtlige indgåede krav, som hører ind under et bestemt miljømærke?
8. Kan man gå ud fra, at samtlige miljømærkningskriterier stillet under officielle europæiske miljømærkninger er baseret på videnskabelig information og, at de dermed er egnet som krav ved offentlige indkøb?
9. Kan man ved fornyelse af en eksisterende rammeaftale i forbindelse med et nyt udbud stille nye miljøkrav, som ikke fandtes i rammeaftalens første udbudsbetingelser?
10. Må man stille sociale krav i forbindelse med offentlige indkøb?
11. Er Miljøstyrelsens kriterier de mest hensigtsmæssige at anvende ved indkøb?
12. Skal indkøberen følge op på om de leverede produkter opfylder kravene?
13. Kan miljøkrav udgøre tekniske handelshindringer?
14. Er den offentlige sektor i Danmark god til at stille miljøkrav i forbindelse med indkøb?
15. Har EU opstillet miljøkrav for indkøb af IT- og telekommunikationsprodukter?
16. Hvor kan jeg finde mere information?

1. Hvad er  IT-Branchens opfattelse af kundernes miljøkrav?

Grundlæggende meget positiv. Det absolutte flertal af medlemsvirksomhederne har i flere år tilpasset deres produkter og tjenester med miljøhensyn, der rækker videre end gældende lovgivning.

De miljøtilpassede indkøb giver nu virksomhederne mulighed for at blive belønnet for deres indsats igennem øget salg samtidig med, at belastningen af miljøet mindskes.


2. Hvad er de typiske miljøkrav kunderne stiller?

I princippet stiller alle kunder krav til produkternes energieffektivitet. Det er et almindeligt krav, at IT-produkter skal opfylde de seneste krav i henhold til ”ENERGY STAR”, og EU´s Code of Conduct for mobiltelefoner samt tilhørende opladere.

Andre ofte forekommende krav er produkternes lydniveau samt krav til kemikalieindhold (fx at visse flammehæmmere ikke må forekomme).

Se mere under afsnittet ”Kemiske stoffer og materialer”.


3. Kan kunderne stille hvilke som helst miljøkrav?

Ved private indkøb findes der ingen begrænsninger. Ved offentlige indkøb skal der tages hensyn til de grundlæggende principper i “Loven om offentlige indkøb”.

Heri fremgår det bl.a. at miljøkrav skal være baseret på videnskabelig information samt, at kravet skal være rettet mod indkøbets genstand.

Det indebærer, at hvis man fx. ønsker at indkøbe en printer, så kan man ikke stille miljøkrav til, hvordan den transporteres frem til kunden.


4. Kan man i forbindelse med offentlige indkøb stille krav til, at produktet skal være miljømærket?

Nej. Dette er ikke tilladt, fordi der findes produkter, som er mindst lige så miljøtilpassede, men som ikke er miljømærkede og derigennem ville disse blive diskrimineret.

Et miljømærke, hvor et vist miljøkrav indgår må anvendes for at vise, at kravet opfyldes, men andre typer af dokumentation bør også accepteres.


5. Hvilke dokumenter leverer IT-Branchens medlemmer til deres kunder som grundlag for miljøvenlige indkøbsbeslutninger?

I princippet er der fire forskellige typer af dokumenter. Ved offentlige indkøb skal samtlige af disse former for dokumentation, som er anført nedenfor, accepteres som ligeværdige for at et vist bestemt miljøkrav kan betrages som opfyldt.

  • branchens egen miljødeklaration, som er i overensstemmelse med ECMA-370 (The Eco Declaration), og siden 2006 har været en international standard. Den findes som gratis download på ecma-international.org.
  • miljømærkningscertificering som fx EU-blomsten, den tyske Blå Engel, den nordiske Svane samt TCO og ENERGY STAR.
  • virksomhedsinterne/-specifikke miljøvaredeklarationer
  • såkaldte leverandørforsikringer – et af leverandøren underskrevet dokument om, hvordan et vist krav opfyldes.

6. Er en miljømærkningscertificering mere troværdigt end f.eks. en miljø- eller selvdeklaration?

Leverandøren er altid forpligtet til at tilbyde og levere produkter med egenskaber, som er i overensstemmelse med det, som angives i den respektive dokumentation.

Miljømærkningsorganisationerne tager ikke noget ansvar for, at de leverede produkter er i overensstemmelse med det undersøgte eksemplar. Desuden godkendes de fleste miljøkrav igennem en leverandørforsikring, dvs. at der ikke sker nogen overordnet testning.


7. Kan man ved offentlige indkøb forespørge om, hvorvidt de tilbudte produkter overholder samtlige indgåede krav, som hører ind under et bestemt miljømærke?

Man kan kun anvende de krav, som opfylder betingelserne i henhold til Loven om offentlige indkøb. 

Det er derfor den indkøbende myndigheds opgave at sørge for, at nogen undersøger, hvilke miljømærkningsprincipper, som er gældende.


8. Kan man gå ud fra, at samtlige miljømærkningskriterier stillet under officielle europæiske miljømærkninger er baseret på videnskabelig information og, at de dermed er egnet som krav ved offentlige indkøb?

Nej. Der findes et antal miljømærkningskriterier, som ikke hviler på videnskabelig viden.

F.eks. lavfrekvente elektromagnetiske felter i skærme, forbud mod PVC og ingen tilsætning af bromerede og klorerede flammehæmmere.


9. Kan man ved fornyelse af en eksisterende rammeaftale i forbindelse med et nyt udbud stille nye miljøkrav, som ikke fandtes i rammeaftalens første udbudsbetingelser?

Nej, det er ikke tilladt. Derimod kan man i forbindelse med et nyt udbud, dvs. i selve forespørgslen om en ydelse, angive de miljøkrav, som var forudsætninger fra begyndelsen med en større eller mindre vægtning.


10. Må man stille sociale krav i forbindelse med offentlige indkøb?

I forbindelse med offentlige indkøb er mulighederne relativt begrænsede for at inkludere sociale krav.

Kommissionens publikation “Buying Social” giver nogen vejledning, men er ikke lovmæssigt bindende. Det mest hensigtsmæssige er, at inkludere sociale krav som særskilte kontraktvilkår, men så skal den, som gør indkøbet også følge op på dette under aftaleperioden.

Læs mere under afsnittet “Sociale krav – CSR”(link på vej).


11. Er Miljøstyrelsens kriterier de mest hensigtsmæssige at anvende ved indkøb?

De fleste krav kan være hensigtsmæssige ved offentlige indkøb når kriterierne er opstillet i samråd med aktuelle interessenter fra både det private og det offentlige.

I forbindelse med nogle kemikaliekrav er det vores opfattelse, at disse ikke er baseret på videnskabelig information, som bl.a. skal omfatte en relevant risikovurdering.

For hvert enkelt kemikalie man ønsker at udfase, bør man bl.a. undersøge om der findes et bedre alternativ ved objektivt at bevise bedre miljømæssige karakteristika samt, at de alternative stoffer opfylder de teknisk stillede krav til en rimelig pris.


12. Skal indkøberen følge op på om de leverede produkter opfylder kravene?

Myndighederne skal definere hvilke krav, der skal være overholdt i de leverede produkter.

Myndigheden tilrettelægger selv, hvordan evt. kontrol med efterlevelsen tilrettelægges.


13. Kan miljøkrav udgøre tekniske handelshindringer?

Det er vores opfattelse, at hvis miljøkravene er skrappere end EU´s harmoniserede direktiver og forordninger så kan det virke hæmmende på kravet om varernes frie bevægelighed i det Europæiske Fællesskab.


14. Er den offentlige sektor i Danmark god til at stille miljøkrav i forbindelse med indkøb?

Der er blevet stillet miljøkrav i Danmark i mere end 20 år.

Sammen med bl.a. Sverige, Finland, Storbritannien, Holland, Tyskland og Østrig er Danmark et af de førende lande i Europa.

Selv om miljøtilpassede indkøb vokser i Danmark og støttes politisk kan det konstateres at miljø ofte vægtes meget lavt ved vurdering af tilbud.


15. Har EU opstillet miljøkrav for indkøb af IT- og telekommunikationsprodukter?

Ja, i 2008 offentliggjorde EU indkøbskriterier i vejledninger for ti produktkategorier, og deriblandt var også kriterier for IT-produkter og kontorpapir.

Året efter (2009) blev der tilføjet yderligere otte produktkategorier (inklusiv krav for mobiltelefoner). Over 20 medlemslande (plus Norge og Schweiz) anvender nu disse krav.

EU er i gang med en revision af deres indkøbskriterier som ventes at gælde i 2015.


16. Hvor kan jeg finde mere information?

Opdateret 27.10.2014