Med inspirerende oplæg og god stemning fra alle deltagerne, blev det en dag, der både satte fokus på lederskabets fremtid og de mange muligheder, der ligger foran os. Du kan genopfriske dagen ved at se billeder nedenfor.
Et par højdepunkter fra dagen
Natasha Friis Saxberg, adm. direktør i IT-Branchen, startede dagen med at slå fast, at der ikke bare var én fremtid – men mange. Og at vi selv skal være med til at vælge, hvilken samfundsmodel og fremtid vi gerne vil have.
Derefter gik futuristen og prisvindende forfatter, Peter Fisk, på scenen, hvor han med masser af energi formåede at give os et fornyet perspektiv på lederskab i en verden præget af kompleksitet.
Hans optimistiske budskab om fremtidens muligheder skabte stor eftertanke og gav nye idéer til, hvordan vi som ledere kan gribe dem an. Bl.a. blev der i pausen tal meget om hans opfordring til at tænke stort – At give plads til at tænke fem år frem i tiden i stedet for blot et år, og at turde have ambitionen om at forbedre tingene med en faktor 10 i stedet for med blot 10%.
Derefter satte fremtidsforsker Anne Skare med humor og konkrete værktøjer fokus på, hvordan man kunne få Fremtiden i Spil – Helt konkret som et kortspil man kunne spille. Noget der gav inspiration til, hvordan man kan tænke i fremtidsscenarier på en pragmatisk måde.
Der var også plads til at invitere Lars Ole Dybdal, CTO/CIO i Coop, Jonas Dan Jørgensen CIO i Bang & Olufsen og Thomas Wenstrøm Managing Director og partner i BCG på scenen for at diskutere ”The end of it as we know it”.
Mens Thomas Wenstrøm fortalte om de seneste analyser, og hvilke prioriteter CEO’s sad med lige nu, kunne Lars Ole Dybdal og Jonas Dan Jørgensen give et ærligt indblik i, hvilke udfordringer dagens CIO’s stod med – og hvad de gerne så fra it-leverandørernes side af.
Et Lederdøgn med mere end blot oplæg
I løbet af dagen var der også tre gåture i det smukke solskinsvejr, hvor deltagerne fik mulighed for at fortsætte dialogerne om AI, Skills og Cyber. Samtalerne under åben himmel skabte både nye indsigter og styrkede forhåbentlig netværket mellem deltagerne.
Den traditionsrige løbe- og gåtur var selvfølgelig også på programmet. For nogle sluttede turen endda med en tur i bølgen blå.
Lederdøgnet blev traditionen tro afsluttet med middag og fest, hvor der danset, snakket og grinet til langt ud på natten.
Vi vil gerne sige en stor tak til alle, der var med til at gøre dagen helt særlig. Jeres deltagelse og engagement skabte en fantastisk stemning, og vi håber, at I har taget masser af nye perspektiver og idéer med hjem til jeres personlige lederskab.
Vi ser frem til at byde jer velkommen igen næste år til endnu et inspirerende Lederdøgn!