Danmark vil snart mangle 22.000 it-professionelle

Der mangler allerede 7.600 it-specialister i dag, men om blot 9 år vil antallet være tre gange så stort – og det er på trods af, at man forventer, at der i 2030 vil være 8.000 flere uddannede på it-området.

Danmark vil snart mangle 22.000 it-professionelle

En ny rapport, udarbejdet af IRIS Group og HBS Economics for Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA, viser, at danske virksomheder også i fremtiden vil få svært ved at rekruttere folk med de rette it-kompetencer frem til 2030.

”Det kan godt være, at vi uddanner flere, men erhvervslivet efterspørger endnu flere, og så skal man følge med. Dette er ikke blot en bremseklods for it-branchen, men for hele erhvervslivet og betyder jo, at Danmark mister skatteindtægter,” siger Natasha Friis Saxberg, adm. direktør for IT-Branchen, i en artikel i Berlingske Tidende.

Kompetencemanglen er en kæmpe udfordring, som virksomhederne allerede mærker i dag. 43,6% af it-virksomhederne har f.eks. helt måtte opgive at besætte it-stillinger inden for det seneste år. 27% måtte sige nej til ordre og opgaver, da de ganske enkelt ikke havde folk nok til at kunne løse dem.

Der skal oprettes flere studiepladser

Udfordringen er ikke de unges manglende lyst. Tværtimod. De unge strømmer faktisk til it-uddannelserne, men mødes ofte af en lukket dør. Forrige år fik 1.400 kvalificerede unge f.eks. nej til deres drømme it-studie, da der ganske enkelt ikke var sat penge af til deres studiepladser.

Sidste år blev der så lavet en midlertidig pulje, så man kunne oprette 5.000 nye pladser. Uddannelsespladser der straks blev revet væk, men som desværre ikke var fuldt finansierede, og hvor mange derfor ikke ved, om de f.eks. kan fortsætte med studiet, når puljen er brugt.

”Vi står med et erhvervsliv, der gerne vil invitere de unge til en fest, men de kan ikke komme med til festen, da politikerne effektivt har lukket døren til fremtiden. Og det er jo helt skørt, når både udbud og efterspørgsel er der. Man bliver nødt til at oprette flere fuldt finansierede uddannelsespladser, så antallet af pladser ikke bliver en flaskehals for vores vækst,” udtaler Natasha Friis Saxberg.

Løftet skal ske overalt

Kompetenceløftet skal dog ikke kun ske igennem de videregående uddannelser. Det handler også om, at man skal skabe interessen allerede i folkeskolen. Her har IT-Branchen gennem flere år med Coding Class-initiativet arbejdet på at gøre Teknologiforståelse til et fast fag i folkeskolen.

Hos Danske Gymnasier er formand Birgitte Vedersø helt enig i, at der skal arbejdes målrettet på at sikre, at flere unge får øjnene op for it-uddannelserne. Derfor håber de også på, at teknologi kan blive et fast fag på gymnasierne.

”Vi er allerede opmærksomme på udviklingen og arbejder for, at teknologi kommer til at fylde mere i den eksisterende undervisning i gymnasiet. Samtidig lægger vi op til, at der udvikles et helt nyt teknologifag, hvor de digitale teknologier naturligvis er et fokusområde. Alle gymnasieelever bør have det nye fag, for vi mener, at en større teknologiforståelse er en del af almendannelsen i 2021,” siger Birgitte Vedersø.

Derudover er der et stort behov for at videreuddanne den eksisterende arbejdsstyrke.

”Vi skal naturligvis opkvalificere og efteruddanne og sikre, at vi som land er attraktivt for højtuddannet udenlandsk arbejdskraft, men det løser ikke udfordringen alene. Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, og sørger vi ikke for, at vi har den rette arbejdskraft, vil vi sakke bagud på helt afgørende områder,” fortæller formanden for IDA, Thomas Damkjær Petersen, i deres fælles pressemeddelelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *