IT-Branchen åbner op for nye partnerskaber i projekt Coding Class. Bliv en del af det store sammenhold og vær med til at sætte it på skoleskemaet i 2017.

For blot 14 dage siden blev der endelig for alvor talt om, hvordan kreativ it skal på skoleskemaet. Både debatten og engagementet var stort, og IT-Branchen glæder sig over de mange holdninger og indspark, der er med til at synliggøre vigtigheden af it som både et særskilt fag i folkeskolen og på tværs af alle andre fag.

For børnene skal lære at skabe med teknologi og ikke bare være brugere – den sætning er efterhånden printet godt ind hos de fleste, som er med i den livlige debat.

Ikke desto mindre kræver det fortsat initiativer og hårdt arbejde at få tanke til handling. Derfor kalder vi nu på endnu flere af vores kære medlemmer for at støtte op om projektet.

2016 var kickstarten på at vise vigtigheden med it på skoleskemaet. Allerede på sidste års Årsmøde viste en live smagsprøve på Coding Class, at børnene er vilde med tanken om at kode i skolen.

Og i starten af skoleåret, blev IT-Branchens projekt Coding Class sat i gang, der efter blot et kort forløb i en række skoleklasser beviste, at et it-fag gav glade og kreative børn og begejstrede erhvervsledere og forskere.

I 2017 er vi allerede i gang med flere Coding Class forløb, og vi har ikke i sinde at stoppe. Men for at fortsætte, kræver det jeres støtte.

Lige nu står vi sammen med mere end 10 medlemsvirksomheder, der tilsammen har rejst knap 1,5 million kroner. Det har været med til at frikøbe undervisere fra Coding Pirates, så vi kan tilbyde kreative fag med it, programmering og problemløsning til en masse skoleklasser.

Vi er enormt stolte og glade over, hvad vi indtil nu har opnået. Og vores ambitioner for næste skoleår er endnu større.

Vi vil udrulle Coding Class til langt flere kommuner og skoler og lave et forløb, der klæder lærerne på. Derfor  søger vi flere medlemmer, der deler vores vision, og som gerne vil bidrage til at tænde børn og unge på it.

Alle bidrag tæller! Derfor kan du med vores sponsormodel se, hvordan du kan vælge at støtte Coding Class. Bliver du Coding Class Angel, er du sammen med en række stærke virksomheder del af styregruppen, der definerer projektet.

Derudover kan du blive knyttet til et Coding Class forløb i en bestemt klasse. Så du kan følge med i og besøge børnene løbende, og se den spændende udvikling.

Se hvordan du kan støtte her, eller kontakt Mette Lundberg på mel@itb.dk eller tlf.: 27 16 13 80.

Kommentarer

Nyheder fra IT-Branchen

It-brancheforeninger slår sig sammen og styrker lokalt fokus

En ny stærk spiller ”ITB Region Fyn” er netop blevet...

Se billederne fra et Årsmøde i forvandling

Torsdag i sidste uge slog vi dørene op til et årsmøde...

Kim Nielsen ny formand for IT-Branchen

På generalforsamlingen den 16. marts blev Kim Nielsen...